Kyllingebøffer med fritter og tzatziki Kyllingebøffer med fritter og tzatziki Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kyllingebøffer med ovnbagte fritter, tzatziki og feta. De lækreste græske bowls med kyllingehakkebøffer. Ingrediensliste Kyllingebøffer 400 g. hakket kylling 1 stk. løg 2 fed hvidløg 0,5 bundt frisk basilikum 0,5 bundt frisk persille 1 tsk. paprika 1 æg 1 dl. mælk 4 spsk. havregryn salt/peber Ovnbagte fritter 1000 g. kartoffel 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie salt/peber Tzatziki 1 stk. agurk 250 g. græsk yoghurt 1 fed hvidløg citronsaft salt/peber Andet 50 g. frisk spinat 100 g. fetaost Fremgangsmåde Start med at gøre fritterne klar. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rens og skræl evt. dine kartofler. Skær dem ud i tynde stave. Kom dem op i en plastikpose og kom olie samt salt/peber i. Ryst det hele godt sammen. Fordel fritterne på en bageplade med bagepapir. Bag fritterne i midten af ovnen i ca. 25-35 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Vend dem rundt undervejs, så de får farve over det hele (især vigtigt, hvis din ovn bager ujævnt). Imens fritterne er i ovnen gøres det resterende klar. Hak løg, hvidløg og krydderurterne fint til farsen til kyllingebøfferne. Kom alle ingredienserne til farsen op i en skål. Rør det hele godt sammen, så ingredienserne er rørt godt ud og du har en ensartet fars. Hvis den er lidt for våd, så tilsæt lidt ekstra havregryn (pas på ikke at tilføje for meget, da de omvendt også kan blive tørre). Varm en pande op med fedtstof. Form bøffer af farsen og steg dem på panden. De skal have ca. 5-7 minutter på hver side. Imens bøfferne steger, så laves tzatziki. Agurken skylles og rives på groft på et rivejern. Pres så meget væske ud af dem med hænderne, som du kan. Bland nu revet agurk med græsk yoghurt. Hak hvidløg fint eller pres i en i hvidløgspresser. Tilsæt til din tzatziki. Smag til med salt/peber. Anret dine tallerkener eller bowls. Kom spinat i bunden. Top med de ovnbagte fritter, kyllingebøffer, tzatziki og smuldret feta til sidst. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kyllingebøffer med fritter og tzatziki De absolut lækreste kyllingebøffer med fritter og tzatziki er en sikker vinder, hvis aftensmaden gerne må være lidt sund og ekstra grøn. Kyllingebøfferne er lavet med hakket kyllingefars og er rørt med blandt andet basilikum, persille, hvidløg og paprika. Det giver smagfulde bøffer, som vi har valgt at servere med ovnbagte pommes frites, en hurtig tzatziki, lidt grønt og feta. Den dejligste kombination, som i hvert fald er en sikker vinder hjemme hos os. Men vi elsker også alt, som har et græsk præg og som indebærer fritter og tzatziki! Hvis du ikke er så meget til hakket kylling, så kan du også sagtens lave bøfferne med hakket grisekød eller oksekød. Ligeledes kan du også bytte krydderurterne ud med andre krydderurter. Generelt vil vi altid anbefale at komme friske krydderurter i dine frikadeller eller bøffer. Det giver altså lige lidt ekstra og kan virkelig gøre dem ekstra gode. LÆS OGSÅ: Klik her for flere ideer til sund og grøn aftensmad Græsk bowl med kyllingehakkebøffer og fritter Man kan også kalde den her ret for en slags græsk bowl med kyllingebøffer og de lækreste ovnbagte fritter. Fritterne er lavet af store bagekartofler, som er skåret ud i tynde fritter. Herefter er de vendt i olie samt salt og peber og bagt i ovnen. Vend dem undervejs, så de kan få farve over det hele og så har du altså de bedste ovnbagte pommes frites. Har du lige en rest tomat, agurk eller lidt rødløg, så skær også gerne det ud i små tern og server sammen med den her menu. Endnu mere grønt vil kun gøre det endnu bedre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.