Kyllingefrikadeller med pastasalat Kyllingefrikadeller med pastasalat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på nemme kyllingefrikadeller med pastasalat og hvidløgsdressing. Nem og lækker aftensmad til børn og små. Ingrediensliste Kyllingefrikadeller 400 g. hakket kylling 1 stk. løg 3 fed hvidløg 1 stk. æg 0,5 dl. mælk 3 spsk. hvedemel 1,5 tsk. salt 1 tsk. peber Pastasalat 200 g. pasta 30 g. rucola 100 g. sukkerærter 125 g. cherrytomater 0,5 stk. rødløg 2 spsk. olivenolie 1 tsk. tørret oregano salt/peber Hvidløgsdressing 1 fed hvidløg 1 spsk. mayonnaise 250 g. creme fraiche 2 tsk. citronsaft salt/peber Fremgangsmåde Kyllingefrikadeller Pil løg og riv det på et rivejern eller hak det meget fint. Pres hvidløg i en hvidløgshakker eller hak det fint. Kødet æltes sammen med løg, hvidløg, æg mælk, hvedemel, salt og peber. Sæt herefter farsen på køl i 30 min. eller form dem med det samme. Farsen formes til frikadeller. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade. Frikadellerne steges ved middelhøj varme i rigeligt fedtstof (så bliver de bedst). Pastasalat og dressing Kog pasta efter pakkens anvisning. Skyl det herefter i koldt vand. Skyl salat. Halver cherrytomater og flæk sukkerærter på langs. Snit rødløg i fine tynde skiver. Bland pasta med salat, cherrytomater, sukkerærter og rødløg. Vend med olivenolie, tørret oregano samt salt/peber. Sæt til side. Nu til dressingen. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Bland hvidløg med mayonnaise, creme fraiche, citronsaft, salt og peber. Server dine kyllingefrikadeller med pastasalat og dressing. Lås skærm Opskrift på kyllingefrikadeller med pastasalat Vi skyder lige året i gang med en omgang kyllingefrikadeller med pastasalat og hvidløgsdressing. Sådan en klassiker, som vi ofte får i en eller anden afskygning herhjemme. Den her ret går altid rent ind hos vores børn. Hvis du har børn, som er selektive eller lidt kræsne, så kan man opdele pastasalaten i skåle i stedet, så man selv kan samle den. Det er en ret simpel pastasalat, som blot består af pasta, rødløg, cherrytomater, sukkerærter og rucola. Det hele er vendt i lidt olivenolie og tørret oregano. Simpelt, men godt. Kyllingefrikadeller er altid et hit. Og frikadeller generelt. Her er det helt klassiske frikadeller af kylling, men hvor du sagtens kan tilføje revet gulerod eller squash til, hvis de skal være ekstra grønne. Lige til at binde det hele sammen, så det ikke bliver for tørt, så laver vi en hvidløgsdressing. Sådan en laver vi ofte til aftensmad i stedet for sovs. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på aftensmad til børn og små Frikadeller med pasta Sådan en omgang frikadeller med pasta behøves slet ikke at være kedelig. Vi får ofte kyllingefrikadeller med pasta eller pastasalat. Den her pastasalat laver vi ofte, men du kan jo komme præcis de grøntsager i, som du bedst kan lide. Vi serverer også altid med en kold dressing. Det kunne være den her hvidløgsdressing, men det kunne også være en chilimayo eller lignende. Man kan også bare købe en færdiglavet dressing. Så er det hele jo ekstra nemt. Uanset hvad, så er frikadeller med pasta altså bare nem hverdagsmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.