Kyllingesuppe med grøntsager

Kyllingesuppe med grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en klar suppe med grøntsager og suppehorn, som er kogt på en hel kylling. En lækker kyllingesuppe, som er kogt på en hel kylling fra De Danske Familiegårde.

Ingrediensliste

  • 1 stk. kyllingeskrog fra De Danske Familiegårde
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1 stk. løg
  • 0,5 bundt bladselleri
  • 200 g. gulerod
  • 8 dl. vand
  • 100 g. mascarpone
  • salt/peber
  • 100 g. suppehorn
  • 0,25 bundt frisk timian
  • KØB PÅ NEMLIG

Fremgangsmåde

  1. Opvarm en gryde med fedtstof. Brun skroget af.
  2. Hak løg fint. Skær gulerødder og bladselleri i skiver.
  3. Tilsæt grøntsagerne i gryden.
  4. Tilsæt vand og smuldret bouillonterning.
  5. Tilsæt salt og peber.
  6. Sæt låg skråt på og lad det simre i 25 minutter.
  7. Tag nu skroget op og skrab evt. det resterende kylling af og kom tilbage i suppen.
  8. Kog suppehorn efter pakkens anvisning. Du kan også komme dem i suppen og koge dem der, men så vil de svulme en del op, så vi kogte dem ved siden af og blandede i suppen, når den var serveret.
  9. Tilsæt mascarpone i suppen og smag til med salt og peber.
  10. Anret suppen og top med frisk timian.
Bedøm denne ret

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde

Opskrift på kyllingesuppe med grøntsager

På den tredje og sidste dag af vores udfordring står den på kyllingesuppe med grøntsager. Som du måske har fulgt med i, så har vi de sidste tre dage kørt en challenge med De Danske Familiegårde, hvor vi har skulle forvandle én hel gårdkylling til tre måltider. Det er blevet til karry-pastasalat med kyllingebryst, bagte ris med kyllingelår og i dag en kyllingesuppe med grøntsager. Sådan kan man altså nemt bruge en hel kylling til tre forskellige retter. Du får dermed så meget ud af en enkelt kylling, som man kan og der er intet, som går til spilde. Det er bæredygtigt og økonomisk, hvilket vi jo går meget ind for.

Derudover er der brugt en gårdkylling fra De Danske Familiegårde. Det er danske gårdkyllinger, som lever under forhold, hvor der er fokus på dyrevelfærd og hvor kyllingerne vokser langsomt i deres eget tempo. Når man nu skal have kylling, så er det også fedt at det bliver gjort på en ordentlig måde.

LÆS OGSÅ: Crispy chicken med grøntsagssauce

en hel gårdkylling

Kyllingesuppe med grøntsager

Suppe med kylling og grøntsager

Det er en smagfuld og lækker suppe med kylling og grøntsager. Man får altså bare sådan en smagfuld kyllingesuppe, når man koger selve skroget af kyllingen. Så generelt vil vi anbefale altid at gemme skroget. Det kan der koges dejlig suppe af eller bouillon, som du kan bruge i så mange forskellige retter. Den her kyllingesuppe er en børnevenlig version, hvor der er tilsat gulerødder, bladselleri og og kogte suppehorn. Den har en mild og lækker smag, som vi vil vove at påstå, at de fleste kan lide.

Kyllingesuppe med grøntsager

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar