Lagkage med hindbær og chokolade Lagkage med hindbær og chokolade Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet lagkage med hindbærmousse og chokolademousse. Server til fødselsdag, til fest eller blot fordi du vil forkæle dine nærmeste. En perfekt sommerkage, som toppet med friske bær, vil falde i god jord ved alle. Ingrediensliste Bund 5 stk. æg 200 g. sukker 95 g. hvedemel 2 tsk. bagepulver 40 g. bagekakao Hindbærskum 4 dl. piskefløde 250 g. frosne hindbær 1 tsk. citronsaft 2 spsk. sukker 1 tsk. vaniljesukker Chokoladeskum 2 dl. piskefløde 4 spsk. bagekakao 4 spsk. flormelis 1 tsk. vaniljesukker Fremgangsmåde Pisk æg og sukker lyst og luftigt med en elpisker. Det tager cirka 3-5 minutter. Bland hvedemel, bagepulver og rå kakaopulver i en skål og sigt det ned i æggemassen. Vend forsigtigt rundt med en dejskraber. Tre stk. bagepapir gøres klar. Tegn efter en tallerken der har passende størrelse (vi brugte en med 26 cm i diameter). Tegn med en blyant og vend bagepapiret. Hæld 1/3 af dejen på pladen og smør dejen ud. Det skal cirka være 1 cm højt. Bages ved 200 grader alm ovn i 10 minutter. Gentag med de to andre. Lad de tre bunde afkøle. Opkog hindbær med citronsaft, vaniljesukker og sukker i en lille gryde. Lad det simre ved lav varme i ca. 10-15 minutter. Sæt til afkøling lige så snart det er kogt op. Blend det med en stavblender. Pisk nu 4 dl. fløde i en skål og 2 dl. fløde i en anden skål. I den ene skål (med 4 dl. fløde) tilsættes den kogte hindbærkompot, som er afkølet. I den anden skål tilsættes rå kakaopulver, flormelis og vaniljesukker. Når bundene er kolde lægges den første bund på et serveringsfad. Herefter smøres med hindbærskum. Derefter endnu en bund som smøres med chokoladeskum. Slutteligt tilsættes den sidste bund, som smøres med hindbærskum. På toppen kan kagen pyntes med bær eller hakket chokolade. Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Lås skærm Opskrift på lagkage med hindbær og chokolade En lækker opskrift på en nem og hjemmelavet lagkage med hindbær og chokolade. Den er lavet med hindbærmousse og chokolademousse, som begge er lavet uden husblas. Selve mousserne er lavet uden husblas, så det er en lagkage, hvor alle kan være med. Vi serverede den i weekenden til fødselsdag og den faldt i god jord ved alle. Vi kan godt lide det rustikke udseende den har, men hvis man ikke er til det, så kan man sagtens pynte den med fløde sprøjtet ud af en sprøjtepose langs kanterne. Der er intet så lækkert som en lagkage som denne. Det er en god kombination af den friske hindbærskum og den søde chokoladeskum. Prikken over i’et er alle de friske bær, som passer perfekt til denne kage. LÆS OGSÅ: Chokoladekage med bærskum Hindbærlagkage Vi elsker en god hindbærlagkage. Det giver smag og friskhed til lagkagen, som ellers godt kan blive meget sød. Vi har i denne brugt hindbær, men du kan også sagtens bruge jordbær, skovbær eller blåbær. Pynt den med friske bær, så har du en lækker fødselsdagskage eller sommerkage. Du kan også putte bær og frugter ind i selve kagen, imellem lagene. Det giver en god syrlighed til sødmen fra mousserne. Kan jeg lave lagkage med hindbær dagen før? Du kan sagtens lave den her lagkage med hindbær og chokolade dagen før. Vi vil dog anbefale at vente med at pynte med bær på toppen, indtil lige inden servering. De kan nemlig godt ryge af, hvis de bliver lagt på for tidligt. Men ellers så kan du også vente med at samle hele kagen til lige inden servering. Du kan lave hindbærmousse og chokolademousse klar og så blot smøre kagen op et par timer inden. Selve bundene kan du også bage på forhånd og fryse ned. Så er det også dejlig nemt. Du kan også blot opbevare bundene pakket godt ned ved stuetemperatur i op til 2-3 dage. Kan jeg bytte lagene ud? Ja, hvis du ikke kan lide kombinationen af hindbær og chokolade, så kan det sagtens byttes ud. Du kan også lave et lag med kagecreme, hvis du er mere til det. Ellers kan man også lave en brombær eller jordbærmousse. Det smager også super godt. Friske bananer gør sig også godt der i eller friske bær i mellem lagene. Frisk frugt gør sig som regel altid godt, da det opvejer de søde mousser. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hej… Tak for lækker opskrift, har lavet den flere gange. Men hvis man vil bruge jordbær i stedet for hindbær, skal man så putte citronsaft og vaniljesukker i jordbærcoulisen? Venlig hilsen Maria Aviaya Svar
Kan man lave bundene uden kakao? Måske med lidt vanilje i stedet for? Jeg har set på opskriften med lagkagebunde, men det virker som mere arbejde end disse bunde 🙂 Svar
Hej, Hvis jeg ganger opskriften så den passer til 20 personer, hvor store skal jeg så lave bundene? Mvh Svar
Hej Jeg har netop lavet hindbær / jordbær coulis og hældt det op i den piskede fløde. Men det er blevet helt flydende og nu bliver det slet ikke til skum? Hvad kan jeg have gjort forkert? Synes selv jeg har fulgt opskriften 🙁 Svar
Hej Caroline, Lyder som om, at der har været meget væske i din coulis, som har gjort skummet meget tyndt. Prøv at undgå at tage for meget af selve væden med eller lad det koge mere ind, så der ikke er så meget væske. Kh Svar
Hej Jeg skal lave denne til konfirmation og har lavet den før. Men denne gang til ca 40 personer. Er det bedst at lave en stor lagkage eller runde, hvis runde hvor mange skal jeg beregne? Kan jeg lave en anden bund end chokolade? Hvilken en og kan den fryses? Jeg bager bunde weekenden før, kan jeg dette? og laver lagkagen dagen før. Svar
Hej Gitte, Hvis det var os, så havde vi lavet 5 runde lagkager 🙂 Du kan sagtens lave bundene før og du kan også lave vores traditionelle opskrift på lyse lagkagebunde – begge bunde kan fryses. Kh Svar
Jeg har haft gæster og står med 2 hele færdige lagkager i overskud og spørgsmålet er nu, kan man fryse en færdig lagkage? Svar
Jeg ville gerne prøve med brombær fra min have, i stedet for hindbær. Er det stadig 250 gram? Og kan jeg plukke dem f.eks. i dag, og så fryse dem ned, indtil jeg skal bruge dem? Og tak for alle jeres skønne opskrifter! Svar
Hej Bettina, Ja det kan du sagtens 🙂 Det lyder lækkert. Der er dog nogle lidt større og mere hårde små kerner i brombær, så vi vil anbefale at si din coulis grundigt. God weekend! Kh Svar
Kan se at der er flere ting man skal gøre med hindbærcoulis som ikke står i opskriften. Der kunne godt stå den skulle simre i 15 min efter den er kogt op og man skulle si kernerne fra. Der står i opskriften den skal tages fra når den koger. Øv, nu står jeg med en meget grynet hindbærskum…. Svar
Hej, Hvis du laver den i en bradepande, som passer til ovnen, så skal du nok gange opskriften med 3 🙂 Kh Svar
Jeg skal lave en lagkage til ca 20 personer. Tænker om 1 portion dej(til 8 pers.) passer med en bradepande? Svar
Hej skal hinbærcoulis kun lige op og koge eller stå 10-15 min? Og ska det blendes eller bare ned i flødeskummet som den er? Svar
Hej Rene, Den skal op og koge og så stå og småsimre i 10-15 minutter, så noget af væsken fordamper. Herefter skal det køle helt af, inden det blandes i flødeskum 🙂 Kh Svar
Tak for en vidunderlig opskrift. Dejlig nem at gå til. Jeg lavede blåbær mousse i stedet for hindbær og lavede en ekstra bund, så der var til lidt flere og den fik god højde ? Den var et stort hit ? Svar
Hjælp, mit hindbærflødeskum bliver helt grynet! Hvad gør jeg forkert? Har fulgt opskriften til punkt og prikke. Svar
Hej Linda, Det kan være fordi du pisker fløden for meget 🙂 Men den bliver også lidt grynet, hvis du ikke sier kernerne fra hindbærrene fra 🙂 Kh Svar
Det ser så lækkert ud. men jeg forstår simpelthen ikke det med bundene ? hvordan kan man regne med de bliver runde ? Svar
Hej Louise, Det er fordi dejen er rimelig fast – ligesom rouladedej, så man smører den ud til de ønskede størrelser 😀 Håber det giver mening! Kh Svar
Hej!!! Kan kagen laves med husblas hvis man gerne vil have et mere skarpt look – og hvis så med hvor meget ? ? Svar
Hej Sara, Så ville vi anbefale at bruge en opskrift, hvor der allerede er beregnet husblas i, så det allerede er testet 🙂 Knus Svar