Lammeragout

Opskrift på lammeragout
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker lammeragout med lam og grøntsager i en lækker tomatsauce. Lav den bedste gryderet med lam.

Ingrediensliste

  • 500 g. lammekølle
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. hvedemel
  • 5 dl. vand
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 2 tsk. tomatpure
  • 1 tsk. paprika
  • salt/peber
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 500 g. kartoffel
  • 220 g. gulerod

Fremgangsmåde

  1. Rens lammekøllen og skær kødet af køllen. Skær kødet i store tern.
  2. Skær løg og hvidløg i grove tern.
  3. Opvarm en gryde med fedtstof.
  4. Brun kødet af og læg det i en skål. Sæt til side.
  5. Sæt gryden tilbage på blusset. Tilsæt evt. lidt mere fedtstof.
  6. Steg nu løg- og hvidløgstern, indtil de er bløde.
  7. Tilsæt tomatpure, sukker og paprika og lad det stege med.
  8. Tag det fra panden og sæt til side.
  9. Sæt gryden tilbage på blusset. Smelt lidt fedtstof igen.
  10. Tilsæt hvedemel og pisk til du har en smørbolle.
  11. Tilsæt vand lidt efter lidt, imens der piskes. Pisk det godt ud, så du undgår klumper.
  12. Tilsæt nu smuldret bouillonterning, kødet og de stegte løg.
  13. Tilsæt hakket frisk persille. Smag til med salt/peber.
  14. Sæt låg på gryden og lad det simre i 30 minutter ved middel varme.
  15. I mellemtiden skrælles kartofler og gulerødder. Skær dem i grove tern.
  16. Når ragouten har kogt i 30 minutter tilsættes kartofler og gulerødder og den simrer yderligere 30 minutter.
  17. Server med det samme.

 

Først simre 30 minutter

derefter kartofler og gulerødder i og simre 30 minutter

Bedøm denne ret

Opskrift på lammeragout

En lækker og nem lammeragout at varme sig på. Det her er ægte comfort food! Simremad, når det er bedst. Vi elsker simreretter og sådan nogle retter, som bliver kogt godt sammen. I denne lammeragout er der brugt lammekølle, gulerødder og kartofler, som har lagt og simret i en tomatsauce med paprika. Det er en nem ret at lave, hvis du gerne vil lave en gryderet med lam. Den smager simpelthen så skøn, så hvis du gerne vil lave en gryderet med lam, så er det denne du skal lave.

Lam og lammekølle er nok ikke det, som de fleste danskere har på menuen som hverdagskost. Skulle du falde over en lammekølle i supermarkedet til en fordelagtig pris, så kan vi altså anbefale dig at købe den med hjem. Du kan lave denne lækre ret og ellers kan den også bruges til hjemmelavet kebab.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på nemme gryderetter

Opskrift på lammeragout

Lammeragu opskrift

Sådan en omgang lammeragu er som sagt ægte simremad. Når kartoflerne og gulerødderne bliver tilføjet til retten og de får lov til at simre med i saucen, så giver det dem altså masser af smag. Vi plejer at sige, at de kommer til at smage som det rene slik! Det er måske en overdrivelse, men kender du ikke det, når rodfrugter har fået lov til at koge med i bouillon fra eksempelvis en kylling i stegeso. Det smager så godt og giver grøntsagerne masser af smag. Præcis som i denne lammeragu!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar