Mexicansk kyllingeburger

Opskrift på kyllingeburger

Mexicansk kyllingeburger

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

3 timer

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

4 timer

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet mexicansk kyllingeburger med guacamole lavet på avocado, salsa, syltede rødløg og hjemmelavede burgerboller.

Ingrediensliste

  • Burgerboller

  • 2 dl. vand
  • 30 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 400 g. hvedemel
  • Fyld

  • 450 g. kyllingebryst
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt/peber
  • 1 tomat
  • 20 g. salat
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. salsa
  • 20 g. syltede rødløg
  • Guacamole

  • 1 avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Burgerboller

  1. Opløs gær i lunkent vand.
  2. Salt, sukker og olie blandes i.
  3. Mel tilsættes og dejen æltes til den er smidig. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen må gerne være lidt klistret.
  4. I stedet for at sætte dejen til hævning, så formes den med det samme.
  5. Vej dejen af til boller af 110 g. Tril dem runde og placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Tag lidt mel på hænderne og tryk dem helt flade (så får du burgerboller, som ikke bliver alt for høje).
  6. Bollerne hæver et lunt sted i 1,5 time tildækket med et viskestykke.
  7. Tænd ovnen på 200 grader over/under varme.
  8. Til sidst pensles bollerne forsigtigt med et sammenpisket æg, så de ikke falder sammen. Drys evt. med sesamfrø på toppen.
  9. Bages i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter. Hold øje med dem efter 8 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  10. Tag bollerne ud og lad dem køle af.

Guacamole

  1. Halver avocado. Fjern stenen.
  2. Skrab avocado ud og placer i en skål.
  3. Mos avocado.
  4. Hak et fed hvidløg meget fint eller brug en hvidløgspresser.
  5. Tilsæt hvidløg, citronsaft og salt/peber til avocadoen. Smag til, så det passer til dine smagsløg.

Fyld

  1. Rens kylling. Skær fileterne på langs, så du får 4 tynde fileter. Krydr fileterne med salt/peber på begge sider.
  2. En pande varmes op med olie.
  3. Steg kylling på panden i ca. 4 minutter på hver side, så de får noget farve.
  4. Tag kyllingen af panden og placer på en tallerken.
  5. Skyl salat, skær tomater i skiver og dræn syltede rødløg.
  6. Server dine kyllingeburgere smurt med mayonnaise, efterfulgt af salat, stegt kylling, guacamole, salsa, tomat og syltede rødløg. Top til sidst af med overbollen, som også er smurt med mayonnaise.
  7. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på mexicansk kyllingeburger

Her får du opskriften på en lækker mexicansk kyllingeburger med guacamole lavet på avocado, salsa, syltede rødløg og mayo. Den bedste hjemmelavet kyllingeburger, som er perfekt som fredagsmad eller weekendmad!

Kyllingeburgerne er lavet med hjemmelavede burgerboller, stegt kylling, en hjemmelavet guacamole samt syltede rødløg og salsa. Det er den lækreste kombination, som uden tvivl vil falde i god jord hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Burger med crispy chicken 

Opskrift på kyllingeburger

Kyllingeburger med guacamole

Har du prøvet med guacamole i en burger? Det er så lækkert og kan nemt bruges som et alternativ til almindelig dressing. Vi laver vores på modne avocadoer, hvidløg, lidt citron, salt og peber. Det giver en helt perfekt kontrast til den stærke salsa og de syltede rødløg.

Du kan selvfølgelig også bruge en færdigkøbt guacamole eller blot bruge skiver af avocado i din kyllingeburger. Skiver af avocado er også rigtig lækkert og er fint, hvis man er til den hurtige løsning.

Opskrift på kyllingeburger

Mexicansk burger

Hvis du er til det mexicanske køkken med guacamole, salsa osv. så er der ingen tvivl om at denne burger vil være et hit hos dig! Det er en lidt mere krydret burger end en almindelig kyllingeburger. Hvis du vil krydre den lidt ekstra, så kan du bruge en hjemmelavet chilimayo i stedet for almindelig mayonnaise.

Vi elsker mexicansk inspireret mad. Der er altid fart på krydderier og også gerne de lidt stærkere af slagsen. Den her mexicanske kyllingeburger er også gået hen og er blevet en favorit hos os. Den er så lækker! Og så er det selvfølgelig ikke en nødvendighed at lave hjemmelavede burgerboller. Du kan sagtens købe nogle færdiglavede.

Opskrift på kyllingeburger

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag