Mørbrad i fad med porrer og bacon

Mørbrad i fad med porre og bacon
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på mørbrad i fad med porrer, bacon og flødesauce med hvidvin og parmesan. Lækre mørbradbøffer i fad i ovn med porrer.

Ingrediensliste

  • Mørbrad i fad med porre

  • 2 stk. porre
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g. svinemørbrad
  • 2 tsk. tørret timian
  • 1,5 dl. hvidvin
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 1 dl. vand
  • 5 dl. madlavningsfløde
  • 40 g. parmesan
  • salt/peber
  • 1 pk. bacon i skiver
  • Kartoffelmos

  • 1,5 kg. kartoffel
  • 30 g. smør
  • 2 dl. mælk
  • 2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Start med at gøre kartoflerne klar. Skræl dem og skær dem evt. i mindre stykker (så koger de hurtigere). Kom dem op i en gryden og hæld vand over, så det dækker.
  2. Sæt dem på et blus og bring gryden i kog. Når vandet koger, så skrues der en anelse ned og kartoflerne koger til de er møre (det tager ca. 25-30 minutter).
  3. Rens svinemørbrad for sener og bi-mørbrad. Skær den ud i skiver på ca. 4 cm. Bank dem flade med en kødhammer. Krydr med tørret timian, salt og peber på begge sider og sæt til side.
  4. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Rens porrer og skær i tynde skiver.
  5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  6. Gør en bageplade klar med bagepapir. Fordel baconskiver på bagepapiret med lidt mellemrum.
  7. Sæt bacon ind i ovnen og lad det bage i ca. 8-10 minutter eller til det sprødt og gyldent.
  8. Imens bacon er i ovnen, så gøres det resterende klar. Varm en pande op med fedtstof.
  9. Kom hvidløg og porrer på panden. Vend godt rundt og lad det sautere et par minutter.
  10. Find et ildfast fad frem. Kom hele blandingen over i fadet.
  11. Sæt panden tilbage på blusset. Kom evt. lidt fedtstof på, hvis det hele er væk.
  12. Kom mørbradbøfferne på. Giv det ca. 1-2 minutter på hver side. Det skal bare lige have stegeskorpe.
  13. Tag herefter bøfferne fra og kom over i dit fad.
  14. Sæt panden tilbage. Kom hvidvin på. Lad alkoholen fordampe. Det tager ca. 1-2 minutter.
  15. Tilsæt så smuldret bouillonterning, vand og fløde. Bring det hele i kog.
  16. Riv parmesan fint og tilsæt til saucen.
  17. Smag saucen til med salt/peber og fordel saucen over bøfferne og grøntsagerne i fadet. Sæt det hele i den forvarmet ovn i ca. 20-25 minutter.
  18. Når dine kartofler er kogt møre, så hældes kogevandet fra.
  19. Kom dem over i en skål. Her piskes de med smør, salt og mælk til en luftig mos med en elpisker.
  20. Smag evt. til med salt.
  21. Når mørbradbøfferne er færdige i ovnen, så tages de ud. Pynt med baconskiverne, som du tilberedte tidligere. Pynt evt. med lidt grønt.
  22. Server dine mørbradbøffer med kartoffelmosen.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Ildfast fad, sort

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på mørbrad i fad med porrer og bacon

En dejlig omgang mørbrad i fad med porrer, bacon og flødesauce. Det her er vores bud på en lidt mere forårsagtig omgang mørbrad i fad, hvor vi har brugt de lækreste, danske porrer og kombineret dem med mørbradbøffer og bacon. Det hele er bagt i ovnen sammen med en flødesauce lavet på hvidvin, fløde og parmesan. Vi har serveret retten med kartoffelmos til, men du kan også sagtens servere den med ris, bulgur eller bare almindelige kogte kartofler.

Mørbrad i fad er nok én af de retter, som vi har fået flest gange i vores opvækst. Det har dog bare været den klassiske udgave med tomat, champignon og cocktailpølser. Vi havde en mørbrad, som skulle bruges og havde lyst til at prøve at lave en ny udgave med en lys sauce, så det blev altså til denne her udgave. Og den faldt bare i god jord hos alle mand!

LÆS OGSÅ: Klik her for at se flere opskrifter på svinemørbrad i fad

Mørbrad i fad med porre og bacon

Mørbradbøffer i fad med porrer

Mørbraden er skåret ud i små stykker, som er banket med en kødhammer, så det bliver små mørbradbøffer. Porrerne er skåret i tynde skiver og er svitset kort af på en pande, inden de kommes i fad med mørbradbøfferne og flødesaucen. Det hele sættes i ovnen og passer sig selv. Imens man lige kan få ryddet op, dækket bord eller andre småting. Vi elsker sådan nogle retter, hvor der er noget af tilberedningstiden, hvor man som sådan ikke skal gøre noget. Det giver noget frihed og luft – og gør også, at man ikke bliver så stresset.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar