Naanbrød med hvidløg Naanbrød med hvidløg Opskrift til 10203040 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse De nemmeste naanbrød med hvidløg som er perfekte som tilbehør til diverse gryderetter, grillbordet eller indiske retter. Ingrediensliste 2 dl. vand 20 g. gær 1 tsk. salt 1 spsk. raps- eller solsikkeolie 1 dl. naturel yoghurt 400 g. hvedemel 40 g. smør 2 fed hvidløg 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Lunkent vand blandes med gær. Herefter tilsættes salt, olie og yoghurt natural og der røres rundt. Så tilsættes mel lidt efter lidt. Det hele kan sagtens røres sammen med en grydeske. Når dejen begynder at slippe skålen en smule, så er den færdig. Sæt den til hævning et lunt sted i 30-60 min, imens du klargører nogle af de andre ting. Dine naanbrød kan bages enten i ovnen eller på panden, som er den rigtige måde. Dejen hældes ud på et meldrysset bord. Herefter deles den i 10-12 stykker. De små klumper rulles ud, så de får en dråbeform (ikke en nødvendighed). De skal være rimelig tynde, da de hæver, når de bliver bagt. Bages på panden: En pande varmes op. Herefter hældes lidt olie på (pas på, at panden ikke bliver for varm – så risikerer du, at brødene bliver brændte og de ikke bliver færdigbagt inden i). Et brød placeres på panden. Det skal have cirka 1 minut på hver side. Sådan fortsætter du med alle brødene. Knus hvidløg og bland det med smør. Smør hvidløgssmørret på brødene og drys med friskhakket persille. Server med det samme. Bages i ovnen: Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensl dine fladbrød med hvidløgssmør (smør blandet med knust hvidløg) og bag dem i 5-7 minutter. Drys friskhakket persille ovenpå inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på naanbrød med hvidløg Her får du opskriften på lækre hjemmelavede naanbrød med hvidløg og frisk persille. De er super gode at servere til diverse lune retter. Vi elsker, at disse naanbrød kan laves på kort tid og pifte enhver form for gryderet op. Vi har lavet dem med hvidløg, da vi også elsker hvidløgsbrød. Du kan også lave dem uden hvidløg, den opskrift finder du lige her. Lav gerne en stor portion af disse lækre naanbrød. Så kan du nemt fryse dem ned og blot tage dem op efter behov. Et godt tip er at tage dem direkte fra fryseren og så blot give dem et par minutter i brødristeren. Så har du lækre, lune naanbrød til aftensmaden. LÆS OGSÅ: Se opskrifter på indisk mad her Kan jeg bruge andet end naturel yoghurt? Ja, du kan sagtens udskifte naturel yoghurt med et andet surmælksprodukt. Brug skyr, A38, creme fraiche eller hvad du ellers har. Sørg blot for at bruge noget, som er smagsneutralt og ikke noget med smag. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej med jer De her naanbrød er så lækre og jeg har bagt dem flere gange til stor glæde for familien. Men kan de mon fryses? 🙂 Svar