Naanbrød med hvidløg
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
40 minutterSamlet tid
50 minutterBeskrivelse
De nemmeste naanbrød med hvidløg som er perfekte som tilbehør til diverse gryderetter, grillbordet eller indiske retter.
Ingrediensliste
- 2 dl. vand
- 20 g. gær
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
- 1 dl. naturel yoghurt
- 400 g. hvedemel
- 40 g. smør
- 2 fed hvidløg
- 0,25 bundt frisk persille
Fremgangsmåde
- Lunkent vand blandes med gær. Herefter tilsættes salt, olie og yoghurt natural og der røres rundt.
- Så tilsættes mel lidt efter lidt. Det hele kan sagtens røres sammen med en grydeske.
- Når dejen begynder at slippe skålen en smule, så er den færdig. Sæt den til hævning et lunt sted i 30-60 min, imens du klargører nogle af de andre ting. Dine naanbrød kan bages enten i ovnen eller på panden, som er den rigtige måde.
- Dejen hældes ud på et meldrysset bord. Herefter deles den i 10-12 stykker.
- De små klumper rulles ud, så de får en dråbeform (ikke en nødvendighed). De skal være rimelig tynde, da de hæver, når de bliver bagt.
- Bages på panden: En pande varmes op. Herefter hældes lidt olie på (pas på, at panden ikke bliver for varm – så risikerer du, at brødene bliver brændte og de ikke bliver færdigbagt inden i). Et brød placeres på panden. Det skal have cirka 1 minut på hver side. Sådan fortsætter du med alle brødene. Knus hvidløg og bland det med smør.
- Smør hvidløgssmørret på brødene og drys med friskhakket persille. Server med det samme.
- Bages i ovnen: Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensel dine fladbrød med hvidløgssmør (smør blandet med knust hvidløg) og bag dem i 5-7 minutter. Drys friskhakket persille ovenpå inden servering.
Opskrift på naanbrød med hvidløg
Her får du opskriften på lækre hjemmelavede naanbrød med hvidløg og frisk persille. De er super gode at servere til diverse lune retter. Vi elsker, at disse naanbrød kan laves på kort tid og pifte enhver form for gryderet op. Vi har lavet dem med hvidløg, da vi også elsker hvidløgsbrød. Du kan også lave dem uden hvidløg, den opskrift finder du lige her.
Følg endelig med på vores andre sociale kanaler. Du finder hver dag en masse inspiration på mad på vores Instagram, som du finder her og vores Facebookside. . Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!
Kommentarer
Hej med jer
De her naanbrød er så lækre og jeg har bagt dem flere gange til stor glæde for familien. Men kan de mon fryses? 🙂
Hej Tilla,
De kan sagtens fryses ja 🙂
Kh
Hej med Jer 🙂
Kan man bruge græsk yoghurt, istedenfor naturel
Mvh
Bente
Hej,
Sagtens 🙂
Kh