Tilmeld nyhedsbrev

Oksespidsbryst med selleripuré og beder

Oksespidsbryst med selleripuré og beder

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

5 timer

Samlet tid

5 timer og 30 minutter

Beskrivelse

En lækker opskrift på oksespidsbryst serveret med selleripuré og råsyltede beder. Det er perfekt som gæstemads hovedret eller sommermad.

Ingrediensliste

  • 800 g. oksespidsbryst
  • 200 g. blandede beder
  • 25 g. smør
  • 4 stk. laurbærblade
  • 3 løg
  • 4 gulerødder
  • 700 g. knoldselleri
  • 2 dl. æblecidereddike
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 dl. hvidvin
  • 1 spsk. hvedemel
  • 75 g. feldsalat
  • 1 spsk. sukker
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 5 fed hvidløg
  • 1/2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rens oksebrystet kort af, så der ikke er for meget fedt på.
  2. Brun kødet kort af på alle sider, og læg det i en gryde eller stegeso sammen med 2 stegte løg, 3 stegte hvidløg, ristede gulerødder, laurbærblade og sorte peberkorn, 3 bouillon og vand til det dækker.
  3. Lad kødet simre i cirka 4-5 timer.
  4. Tjek om kødet er mørt, uden at det falder fra hinanden.
  5. Opvarm en lille gryde og karamelliser sukkeret, tilsæt derefer eddiken, og kog det ind til en tyk sirup.
  6. Tilsæt smør og mel.
  7. Rør det sammen ved svag varme og lav en melbolle.
  8. Tilsæt ca. 4 dl. god saft fra kødet. Lav det simre yderligere.
  9. Skræl knoldselleri og skær det i mindre stykker.
  10. Kog den let mør sammen med to fed hvidløg, ét almindeligt løg samt to laurbærblade.
  11. Hæld kogevandet fra, tilsæt hvidvin, og kog ind.
  12. Tilsæt fløde, og kog det ind til cirka det halve.
  13. Hiv laurbærbladene op, blend del hele til en puré, og smag til med salt.
  14. Skræl bederne, og skær dem ultratyndt på et mandolinjern.
  15. Læg dem i isvand med lidt citronsaft, til de skal bruges.
  16. Lige før servering dryppes de sprøde beder af og vendes med god olivenolie, citronsaft og salt.
  17. Ved servering skæres kødet i fire passende stykker.
  18. Servér på knoldselleripuréen, og maskér med mere sauce, pynt med en god håndfuld råsyltede beder og grønt på toppen.

Bedøm denne ret

Her får du opskriften på lækker og smagfuld gæstemad. Nemlig oksespidsbryst med en cremet og selleripuré og råsyltede beder.

Oksespidsbryst koges i 4 timer, hvilket gør den ultra mør. Sammen med selleripuré og beder giver det en harmonisk mundfuld. Retten er lidt tidskrævende, men den er alt tiden værd, hvis du gerne vil servere et godt og smagfuldt måltid for gæster.

Server med en god vin og en lækker dessert, måske den franske chokoladekage, Gateau Marcel. Så har du i sandhed lækker fredagsmad eller weekendmad, som uden tvivl vil falde i god jord ved alle madelskere.

LÆS OGSÅ: Sund lasagne med grøntsagsplader

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven