Lækre hverdagsopskrifter

Omelet

Opskrift på den bedste omelet
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Her finder du opskriften på en nem og lækker omelet med ost. Spis omelet til morgenmad eller frokost evt. med lidt sprød bacon ved siden af.

Ingrediensliste

  • 3 æg
  • 3 spsk. revet mozzarella
  • 2 spsk. creme fraiche
  • salt/peber
  • 0,25 bundt purløg

Fremgangsmåde

  1. Pisk æg sammen med revet mozzarella, creme fraiche samt salt/peber.
  2. Varm en pande op til lav/medium varme med olie eller smør.
  3. Tilsæt æggeblandingen til panden.
  4. Steg omeletten ved lav varme i ca. 4-5 minutter. Vend herefter den ene halvdel ind over den anden.
  5. Lad den stege lidt på begge sider, så den har fået en flot gylden farve.
  6. Server omeletten med finthakket purløg og evt. lidt revet ost på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på den bedste omelet

Her får du vores absolut bedste opskrift på en lækker omelet med ost. Server den til morgenmad eller frokost, evt. lidt med sprød bacon, rugbrød og friske krydderurter ved siden af. Det er så simpel en ret, som samtidig smager super lækkert og som ikke kræver mange ingredienser.

Det er samtidig en sund omgang morgenmad, som vi ofte laver, når vi lige har lidt ekstra tid og det skal være mere spændende end havregryn. Vores opskrift er lavet på en base af æg, creme fraiche og ost. Det giver en luftig og lækker omelet. Samtidig er det en god grundopskrift, hvor du sagtens kan tilføje fyld eller hvad du ellers har lyst til.

LÆS OGSÅ: Belgiske vafler

Opskrift på den bedste omelet

Omelet med ost

Desuden tilføjer vi også ost til. Det kan du sagtens udelade, men vi synes lige, at det giver det sidste til omeletten. Vi bruger mozzarella, men du kan sagtens bytte det ud med lige præcis den ost, som du bedst kan lide.

Som sagt, så kan man også sagtens lave den med fyld. Hvis du mangler lidt ideer til fyld, så har vi samlet nogle forskellige variationer her:

  • champignon
  • ost (mozzarellaost, cheddarost, vesterhavsost osv.)
  • friske krydderurter (purløg, persille, karse er vores favoritter)
  • tomater og soltørrede tomater
  • kogte kartofler

Men du kan i princippet fylde din omelet med lige præcis dét du bedst kan lide. Vi elsker at fylde den med ost, champignon og friske krydderurter. Især de friske krydderurter gør en kæmpe forskel. Det gør bare lige retten ekstra lækker og løfter den til næste niveau.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag