One pot pasta med chorizo

one pot pasta med chorizo
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på den bedste one pot pasta med chorizo, grøntsager og tomatsauce. En hurtig one pot pastaret, som mætter godt.

Ingrediensliste

  • 100 g. chorizo
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 stk. squash
  • 1 stk. rødløg
  • 4,5 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 200 g. pasta penne
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • salt/peber
  • 200 g. hakkede tomater på dåse
  • 0,5 bundt frisk basilikum
  • 30 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Skær chorizo i tern. Knus hvidløg. Skør løg i tern. Skør squash i strimler.
  2. Fyld en gryde med 4,5 dl. vand og boullionterning og kom herefter chorizo, pasta, squash, hakkede tomater på dåse, løg og hvidløg i. Tilsæt chiliflager, salt, peber og en lille smule frisk basilikum. Bring det i kog. Husk at der skal være låg på gryden.
  3. Rør jævnligt i gryden for at undgå at det brænder fast. Lad det stå og simre med låg ved middel varme i 10 minutter. Kan du se, at der mangler væske undervejs, så tilsæt mere vand. Det afhænger nemlig meget af, hvilken slags pasta du bruger.
  4. Når pastaen er kogt fjernes låget. Hvis der er meget vand tilbage lader du blot vandet fordampe uden låg på.
  5. Sluk for blusset. Vend det sidste friske basilikum i. Riv parmesan og vend det i gryden.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på one pot pasta med chorizo

Her får du en super nem opskrift på one pot pasta med chorizo, grøntsager og tomatsauce. One pot retter er geniale til en travl hverdag! De er hurtige at bikse sammen og så smager de helt fantastiske. Den her udgave er ingen undtagelse. Den lækre, krydrede chorizo gør det nemlig utrolig godt i selskab med pasta, grøntsager og frisk basilikum. Det er så fedt, at noget så simpelt kan smage så godt!

Vi har i denne one pot pasta brugt chorizo, squash, rødløg, hakkede tomater og frisk basilikum. Du kan dog tilføje lige præcis de grøntsager du har lyst til. Hvis vi skulle skifte noget ud, så ville vi erstatte med ærter, bønner, aubergine eller noget i den stil. Hvis du vil tilføje gulerødder, så anbefaler vi, at du river dem groft, så de kan nå at blive tilberedte.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på one pot pastaretter

one pot pasta med chorizo

Pastaret med chorizo

Chorizo i pastaretter smager så godt! Som sagt, så har chorizo sådan en krydret smag. Derfor giver den masser af smag til pastaretten. Er man derimod ikke så meget til chorizo, så kan den erstattes med en anden slags pølse, stegt bacon eller så kan det udelades helt.

Det er det fede ved one pot pasta. Man kan tilføje præcis det man har! Det er derfor også sådan en god tøm køleskabet ret, hvor man kan få tømt ud i grøntsagsskuffen og undgå madspild.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Kan opskriften nedfryses og eller gemmes i køleskabet i mindre beholder et par dage? (2-3 måske?) mvh en ung mand 🙂

Skriv en kommentar