One pot tortellini suppe med grøntsager

One pot tortellini suppe med grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en cremet one pot tortellini suppe med grøntsager. En hurtig suppe med tortellini, squash, gulerødder og fløde.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 2 stk. gulerod
  • 0,5 stk. squash
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 8 dl. vand
  • 300 g. tortellini med fyld af spinat og riccota
  • salt/peber
  • 3 dl. piskefløde
  • 0,25 bundt frisk basilikum
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg, løg, gulerødder og squash i små fine tern.
  2. Opvarm en gryde med olie. Svits grøntsagerne af og tilsæt tørret basilikum.
  3. Tilsæt smuldret bouillonterning og vand og lad bouillonterningen opløse.
  4. Tilsæt tortellini, salt, peber og fløde i og rør godt rundt. Lad det koge 3 minutter eller til tortellini er færdigtilberedt.
  5. Server med frisk basilikum på toppen.

One pot tortellini suppe med grøntsager – One pot aftensmad

Denne one pot tortellini suppe med grøntsager er den perfekte opskrift til dig, der ønsker en nem og hurtig ftensmad, som kan laves i én gryde. Suppen er fyldt med grøntsager, bløde tortellini og en cremet, smagfuld suppe på bouillon og fløde. Det er en lynhurtig idé til et mættende og varmende måltid her i efteråret.

Det bedste ved en one pot tortellini suppe er, at du kun skal bruge én gryde. Det gør både madlavningen og oprydningen nemmere. Derfor er retten perfekt til travle hverdage, hvor aftensmaden gerne må være både hurtig og smage godt.

Nem tortellini suppe med masser af grøntsager

Grøntsagerne giver suppen både smag, farve og fylde, mens tortellinierne gør den ekstra mættende. Du kan nemt tilpasse opskriften efter, hvad du har i køleskabet, og bruge eksempelvis gulerødder, squash, spinat, peberfrugt, ærter eller lignende. Vi bruger tortellini, som er fyldt med spinat og ricotta. Det passer godt til den milde suppe.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på one pot retter her

One pot tortellini suppe med grøntsager

En nem one pot opskrift til hverdagen

Denne one pot tortellini suppe med grøntsager kræver ikke meget forberedelse. Grøntsagerne sauteres først i gryden, hvorefter bouillon og øvrige ingredienser tilsættes. Til sidst kommer tortellinierne i, så de bliver tilberedt direkte i suppen.

Resultatet er en fyldig og mættende suppe, der fungerer godt som både frokost og aftensmad. Server den gerne med lidt godt brød ved siden af. Vil du have kød i, så kan den også toppes med sprøde bacontern eller sprød skinke.

Hvis du leder efter nem aftensmad i én gryde, er denne tortellini suppe et oplagt valg. Den er enkel at lave og perfekt til hele familien.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar