Panna cotta med chokolade

Panna cotta med chokolade
Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på panna cotta med chokolade. Den her todelte panna cotta er en nem dessert, som kan nydes til nytår og fest.

Ingrediensliste

  • Panna cotta

  • 4 stk. husblas
  • 1 stk. vaniljestang
  • 9 dl. piskefløde
  • 110 g. sukker
  • 75 g. mørk chokolade
  • Pynt

  • 50 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Først laves panna cotta.
  2. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand.
  3. Kog fløde op under omrøring. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland det med sukkeret. Tilsæt det i fløden sammen med bælgen fra vaniljestangen.
  4. Når sukkeret er opløst vrides husblas fri for vand og tilsættes i fløden.
  5. Rør det godt ud.
  6. Lad fløden køle lidt af og hæld derefter halvdelen på små glas. Stil dem på køl i mindst 2 timer. Vi satte dem skrå, så de stivnede skråt.
  7. Hak chokolade og smelt det i resten af panna cottaen. Når den hvide del har sat sig stilles glasset på skrå igen og chokolade panna cottaen hældes i. Lad det størke.
  8. Pynt med hakket chokolade.
Bedøm denne ret

Opskrift på panna cotta med chokolade

En virkelig lækker og nem panna cotta med chokolade er hvad du får opskriften på her! Hvis du er vild med Panna cotta, så er den her todelte én lige noget for dig. Ikke nok med at den ser virkelig fancy og smuk ud, så smager den også forrygende! Det vi også elsker ved den her dessert er, at den er så nem at lave. Den kræver heller ikke mange ingredienser og så er den hurtig også. Samtidig skal den også helst laves dagen før, så skal den serveres for gæster, så slipper du for stress i køkkenet.

Måden man får det her fancy udtryk på er ved at sætte glassene skævt, når de skal stivne i køleskabet. Så selvom det måske ser ret fancy og svært ud, så er det faktisk ganske nemt at lave. Vi har lavet det med en almindelig hvid Panna cotta og så med en med chokolade også. Du kan evt. toppe desserten af med friske bær også, så har du virkelig en skøn og nem dessert i glas.

LÆS OGSÅ: Chokoladetærte

Panna cotta med chokolade

Todelt panna cotta opskrift

Den her todelte panna cotta er en virkelig lækker dessert. Det perfekte søde punktum efter god mad! Vi har i opskriften brugt mørk chokolade, men du kan også sagtens bruge lys chokolade, hvis du er mere til det. Vi synes blot, at den mørke chokolade komplimenterer den almindelige, hvide Panna cotta rigtig godt.

Som sagt, så ville det også være lækkert med friske bær til. Det kune være jordbær, hindbær, blåbær eller brombær. Du kan også lave en bærcoulis til, som kan hældes ned i ‘revnen’, som man får på midten.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Når den hvide del er sat på køl, stivner den mørke del så ikke imens? eller skal den have lidt varme imens?

  2. Det spørgsmål havde jeg netop også Kamilla Mosegård….
    Kan man virkelig godt varme det op igen uden det tager skade 🧐🧐

Skriv en kommentar