Tilmeld nyhedsbrev

Pasta i tomatsauce med kylling

Pasta i tomatsauce med kylling

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En simpel men lækker opskrift på en pastaret med kylling i tomatsauce. Det er nem aftensmad, som kan laves på under 30 minutter. Det er en af vores yndlings hverdagsretter med pasta.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 4 fed hvidløg
  • 450 g. kyllingebryst
  • 500 g. pasta
  • 1 ds. hakkede tomater
  • Salt/peber
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. chili
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1/2 bundt persille

Fremgangsmåde

1. Opvarm en pande med olie. Hak hvidløg groft og steg det i olien.
2. Kog pastaen efter pakkens anvisning.
3.. Skær kyllingen i strimler og steg det på panden.
4. Tilsæt salt, peber, paprika, sukker, citronsaft og chili.
5. Tilsæt dåsen med hakkede tomater, og lad det simre kort.
6. Når saucen ikke koger mere, så tilsættes madlavningsfløden under omrøring.
7. Når pastaen er færdig drænes det for vand, hvorefter saucen blandes med pastaen.
8. Drys på toppen med frisk hakket persille.

Bedøm denne ret

Pasta i tomatsauce med kylling

Her får du opskriften på en nem og simpel pasta i tomatsauce med kylling. Aftensmad med kylling og pasta er vores go-to retter, når vi ikke har ideer eller inspiration til hvad vi skal lave. Det er nemt altid lige at bikse et eller andet sammen ud af de to hovedingredienser.

Det var faktisk sådan den her pastaret opstod. Vi havde en idé om at ville lave noget med tomatsauce og så havde vi noget kylling, som skulle bruges. Det er faktisk ofte sådan vores opskrifter udvikler sig. Vi har nogle ingredienser i køleskabet og så finder vi på retter ud fra det.

LÆS OGSÅ: Afrikansk gryderet

Den her pasta i tomatsauce er super lækker og er nem aftensmad. Den kan laves på under 30 minutter og er man ekstra fræk, så tilføjer man også lidt bacon til den.

Pasta i tomatsauce med kylling

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven