Tilmeld nyhedsbrev

Pastaret i cremet peberfrugtsauce

Pastaret i cremet peberfrugtsauce

Pastaret i cremet peberfrugtsauce

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

En nem og lækker opskrift på en simpel pastaret vendt i en cremet sauce lavet på bagt peberfrugt. Det er perfekt, når du mangler inspiration eller ideer til en nem aftensmad, hvor børn også kan være med. Pastaretten er vegetarisk, men man mangler på ingen måde kød, da den er så smagfuld i sig selv.  

Ingrediensliste

  • 300 g. pasta
  • 3 røde peberfrugter
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 løg
  • 1 tsk. chili
  • 1 tsk. paprika
  • Salt
  • 3 dl. madlavningsfløde
  • Frisk persille

Fremgangsmåde

1. Skær peberfrugt i kvarte og fjern kernehus. Læg dem på en bageplade med bagepapir med skindsiden opad. Bag dem i 20 minutter ved 200 grader varmluft.
2. Opvarm en gryde med lidt olie. Hak løg og hvidløg i tern og steg dem i olien.
3. Tilsæt herefter krydderier og steg det kort af.
4. Kog pasta efter anvisningen på pakken.
5. Når peberfrugterne er færdige pilles skindet af. Kom peberfrugt og blandingen i gryden i en skål og blend det med en stavblender.
6. Hæld det tilbage i gryden og tilsæt madlavningsfløde. Lad det simre et par minutter.
7. Når pastaen er færdig hældes vandet fra. Pastaen kommes i gryden og der røres godt rundt. Lad det evt. lige stå og trække 5 minutter. Server derefter og top evt. med lidt friskhakket persille. Du kan tilsætte lige præcis det kød du ønsker eller lade det være en ret i sig selv.

Bedøm denne ret

En af de bedste og mest simple pastaretter. En vegetarisk pastaret i en cremet peberfrugtsauce. Jeg tror faktisk, at første gang vi smagte sådan en pastaret var, da vi for mange, mange år siden sammen var på ferie i Italien ved Lidoen. Vi var bare solgt på stedet og måtte efterfølgende tilbage én aften mere for at få samme ret. Siden hen har vi lavet den mange gange herhjemme i Danmark, især når vi lige mangler ideer eller opskrifter til noget nem aftensmad. Det er en af de italienske retter, som vi bare ikke glemmer. De italienere kan altså bare noget med pizzaer og pastaretter. De er så gode til at forene simple, gode råvarer til en smagfuld og nem ret, hvilket vi beundrer helt vildt.  

Skriv en kommentar