Lækre hverdagsopskrifter

Pastasalat med bacon i Ranch-dressing

Pastasalat med bacon, majs og ærter i Ranch-dressing
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på en god pastasalat i en lækker dressing med sprød bacon. En fast del af sommersalaterne, som vi laver hvert år, når grillen bliver fundet frem. Den kan spises både til frokost og aftensmad.

Ingrediensliste

  • 175 g. pasta
  • 250 g. frosne ærter
  • 250 g. majs på dåse
  • 1 stk. rødløg
  • 200 g. bacon i tern
  • Ranch dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 1,5 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 0,25 bundt frisk persille
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1.  Kog pasta efter pakkens anvisning. Dræn og sæt til side og lad køle af.
  2. Rør dressingen sammen i en skål. Alle ingredienserne blandes og der smages til med salt og peber.
  3. Steg bacon på en varm pande uden fedtstof. Når det er færdigstegt, lad det afdryppe på en tallerken med køkkenrulle på, så den suger noget af det overskydende fedtstof.
  4. I en stor skål blandes pasta, majs, ærter, rødløg og halvdelen af baconen.
  5. Dressing tilsættes og det hele vendes rundt, så alt er dækket.
  6. Drys inden servering det resterende bacon udover.
  7. Server med det samme eller lad det stå og trække i køleskabet et par timer.

Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med bacon i Ranch-dressing

Her får du opskriften på den lækreste pastasalat med bacon i en smagfuld Ranch-dressing. Pastasalater er et stort hit ved os om sommeren, da det ofte gør aftensmaden en del lettere. Vi spiser ofte pastasalat sammen med en grillet pølse eller et stykke lækkert kød.

Denne variant er med en god hjemmelavet dressing, sprød bacon, ærter og majs. Det er en rigtig børnevenlig slags og den er altid et hit blandt de små i vores familie, når vi serverer den til familiefester. Hvis man derimod synes at ærter og majs er lidt for børnevenligt, så kan det sagtens erstattes af eksempelvis soltørrede tomater eller ananas.

LÆS OGSÅ: Pastasalat med karry

Pastasalat med bacon, majs og ærter i Ranch-dressing

Pastasalat dressing

Vi elsker at lave en lækker pastasalat-dressing, som det hele bliver vendt i. Der er intet som sådan en cremet pastasalat i en god hjemmelavet dressing. Du kan selvfølgelig også lave dressingen og så blot servere den ved siden af. Så kan man selv vælge hvor meget eller hvor lidt dressing man vil have på.

Kan jeg bruge andet end hvidløgspulver og løgpulver?
Vi bruger ofte hvidløgspulver eller løgpulver i dressinger. Vi synes nemlig, at det giver sådan en god smag i forhold til hvis man bare brugte alm. løg og hvidløg. Du kan dog sagtens erstatte det med almindelig løg og hvidløg, hvis du ikke kan få fat i det andet.

Kan jeg bruge andet end æblecidereddike?
Ja, du kan erstatte med hvidvinseddike.

Kan jeg lave den på forhånd?
Ja, det kan du sagtens. Det kan dog være, at dressingen trækker en smule ind i pastaen. Så hvis den er blevet lidt “tør” så kan du spæde den op med lidt creme fraiche for at gøre den cremet igen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag