Pastasalat med bacon, majs og ærter i Ranch-dressing
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
En nem opskrift på en god pastasalat i en lækker dressing med sprød bacon. En fast del af sommersalaterne, som vi laver hvert år, når grillen bliver fundet frem. Den kan spises både til frokost og aftensmad.
Ingrediensliste
- 175 g. pasta
- 250 g. frosne ærter
- 250 g. majs på dåse
- 1 rødløg
- 200 g. bacon i tern
-
Ranch dressing
- 200 g. creme fraiche
- 3 spsk. mayonnaise
- 1,5 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. sukker
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. løgpulver
- 0,25 bundt frisk persille
- salt/peber
Fremgangsmåde
1. Kog pasta efter pakkens anvisning. Sæt til side og lad køle af.
2. Rør dressingen sammen i en skål. Alle ingredienserne blandes og der smages til med salt og peber.
3. Steg bacon på en varm pande uden fedtstof. Når det er færdigstegt, lad det afdryppe på en tallerken med køkkenrulle på, så den suger noget af det overskydende fedtstof.
4. I en stor skål blandes pasta, majs, ærter, rødløg og halvdelen af baconen.
5. Dressing tilsættes og det hele vendes rundt, så alt er dækket.
6. Drys inden servering det resterende bacon udover.
7. Server med det samme eller lad det stå og trække i køleskabet et par timer.
Pastasalat med bacon, majs og ærter i Ranch-dressing
Her får du opskriften på den lækreste pastasalat med bacon i en smagfuld Ranch dressing. Pastasalater er et stort hit ved os om sommeren, da det ofte gør aftensmaden en del lettere. Vi spiser ofte pastasalat sammen med en grillet pølse eller et stykke lækkert kød.
Denne variant er med en god hjemmelavet dressing, sprød bacon, ærter og majs. Det er en rigtig børnevenlig slags og den er altid et hit blandt de små i vores familie, når vi serverer den til familiefester.
Hvis man derimod synes at ærter og majs er lidt for børnevenligt, så kan det sagtens erstattes af eksempelvis soltørrede tomater eller ananas.
LÆS OGSÅ: Pastasalat med karry
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.