Pastasalat med pesto, spinat og kylling
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
10 minutterSamlet tid
30 minutterBeskrivelse
Den bedste opskrift på pastasalat m. pesto, frisk spinat og kylling. Perfekt tilbehør til grillmaden på en varm sommerdag, da det er en rigtig god sommerpastasalat.
Ingrediensliste
- 150 g. pasta
- 90 g. peberfrugtspesto
- 250 g. kylling
- 1/2 bundt forårsløg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 40 g. frisk spinat
Fremgangsmåde
1. Kog pasta i letsaltet vand. Dræn pasta for vandet og skyl med koldt vand. Bland herefter pasta med pesto.
2. Skyl spinat. Hak det groft. Bland det sammen med pasta.
3. Skær rød peberfrugt i små strimler. Hak forårsløg.
4. Vend til sidst peberfrugt, forårsløg og (kogt eller stegt) kylling i pastasalaten.
5. Spises med det samme eller sættes på køl indtil brug.
Pastasalat med pesto, spinat og kylling
En lækker pastasalat med pesto og kylling. Pesto er en nem måde at gøre en pastasalat super lækker på, da man kan købe mange færdiglavede varianter, som smager super godt.
Denne her er med en rød pesto, som er lavet på peberfrugt. Og hvis du ikke har prøvet den før, så skulle du tage at prøve den, for hold op den er god og ikke kun i pastasalat. Ud over den røde pesto, så er der også frisk spinat og kylling i, men kyllingen kan sagtens udelades, hvis du vil have en pastasalat uden kød.
LÆS OGSÅ: Italiensk pastasalat
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.