Tilmeld nyhedsbrev

Italiensk pastasalat med skinke

Italiensk pastasalat

Italiensk pastasalat med skinke

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på italiensk pastasalat med skinke, tomater, mozzarellakugler vendt i den bedste dressing. Den er så god som tilbehør eller til frokost eller madpakken.

Ingrediensliste

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 fed hvidløg

Andet

  • 200 g. pastaskruer
  • 125 g. skinketern
  • 35 g. salat
  • 40 g. forårsløg
  • 150 g. semitørrede tomater
  • 125 g. mozzarellakugler
  • frisk purløg
  • frisk persille
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Sæt en gryde med vand op at koge.
  2. Vej 200 g. pasta af.
  3. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  4. Sæt pasta til afkøling.
  5. Hak forårsløg groft.
  6. Dræn mozzarellakugler og semitørrede tomater. Skyl salat.
  7. Bland pasta med mozzarellakugler, semitørrede tomater, skinketern og salat. Hak lidt frisk persille og purløg og bland det i.
  8. Vend nu dressingen rundt i pastasalaten. Smag det hele til med salt og peber.
  9. Anret det i en skål.
  10. Pynt evt. til sidst med lidt forårsløg.
  11. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Dressing

  1. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak fint. Bland alle ingredienserne sammen. Pisk det godt sammen med en gaffel eller piskeris. Sæt på køl indtil brug.

Bedøm denne ret

Italiensk pastasalat med skinke

Nem opskrift på en skøn italiensk pastasalat med skinke. Det hele er vendt i en hjemmelavet italiensk dressing, som binder hele salaten sammen. Det er en af de lidt mere  anderledes pastasalater, men vi elsker den til frokost eller i madpakken. Den er også god til grillmad, eksempelvis en grillet pølse eller kylling.

LÆS OGSÅ: Pastasalat med grøn pesto og bacon

Italiensk pastasalat

Pastasalat dressing med olie

Den her dressing er en italiensk dressing, som selvfølgelig går rigtig godt til, at det er en italiensk salat. Dressingen er også god ovenpå almindelig salat, da den har en god syre-sødme balance. Du kan sagtens lave den i god tid og have den til at stå i køleskabet i 1-2 uger. Vi laver ofte en stor portion, så har vi både til den her opskrift, men også til en lækker dressing ovenpå salat.

Den her opskrift er med skinketern, men du kan også sagtens bruge kylling eller kalkun i stedet for. På samme måde kan du også bruge almindelige cherrytomater, i stedet for dem som er semi-tørrede.

Vi elsker pastasalater, da man kan tilpasse dem lige præcis ens egne smagsløg. Og så kan de laves i god tid og kan serveres som tilbehør til grillmad eller bruges i madpakken. Det er nemlig lækkert med pastasalat til madpakke.

Tjek også Facebooksiden ud, hvor vi hver dag lægger nye spændende opskrifter op og masser af madinspiration.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven