Pavlova med marcipan

Pavlova med marcipan
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 15 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en nem pavlova med marcipan, flødecreme og bær. Den bedste marengsbund med marcipan, som er perfekt som dessert.

Ingrediensliste

  • 4 stk. æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 200 g. sukker
  • 100 g. marcipan
  • Andet

  • 2,5 dl. piskefløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. bær

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 130 grader varmluft.
  2. Pisk æggehvider og salt med en elpisker. Tilsæt sukker lidt efter lidt, imens der piskes. Når alt sukkeret er tilføjet, så pisker du det hele i 5-6 minutter til marengsen danner bløde toppe.
  3. Riv marcipan groft og vend det i marengsen.
  4. En bageplade gøres klar med bagepapir. Fordel marengs i en cirkel på ca. 24 cm. ud på bagepladen. Der må gerne være lidt toppe på marengsen.
  5. Bag den på anden nederste rille i ovnen i 1 time.
  6. Sluk ovnen, når den ene time er gået. Lad den køle af i ovnen 1 time efter, inden du tager bunden ud.
  7. Inden servering piskes piskefløde til en blød flødeskum sammen med flormelis og vaniljesukker. Vend creme fraiche i.
  8. Fordel cremen udover marengsbunden. Top med friske bær. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på Pavlova med marcipan

Her får du opskriften på en pavlova med marcipan, creme og friske bær. Vi elsker pavlova! Det er simpelthen en af de absolut skønneste desserter, da den hverken er for tung eller for sød. Det er især fordi den bliver toppet med masser af friske bær, som komplimenterer den søde bund rigtig godt. Pavlova består af en marengsbund og i denne har vi også tilføjet marcipan, da vi lige havde en rest tilbage fra julen. Hvis du er pjattet med marcipan, så vil du elske det her lille twist på den klassiske pavlova.

Det er lidt forskelligt om man laver flødeskum eller en creme til at toppe med. Vi laver en creme lavet på creme fraiche, fløde, vaniljesukker og lidt flormelis. Det smager bare sindsygt godt, at der lige er tilføjet lidt creme fraiche til, da det gør cremen knap så ‘fed’. I stedet for creme fraiche, så kan du også bruge skyr eller mascarpone.

LÆS OGSÅ: Chokoladecheesecake

Pavlova med marcipan

Marengsbund med marcipan og bær

Sådan en lækker marengsbund med marcipan, creme og bær er det perfekte søde punktum, hvis du skal servere en frisk og lækker dessert. Vi har i hvert fald endnu ikke oplevet, at den ikke er faldet i god jord, når vi har serveret den for gæster. De fleste synes, at det er dejligt, at marengsen er så ‘let’ i det og det er ikke en dessert, som ligger tungt. Så har du lige serveret en stor hovedret, så er den her dessert altså den perfekte afslutning. Og så er marengs, creme og bær jo bare altid en god kombination.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Lisette,

      Ja, ovnen skal være lukket og vi pisker det blot sammen (vi bruger 18% fedt). Men du kan også sagtens piske fløde først og så vende creme fraiche i efter. 🙂

      Kh

  1. Kan pavlova’en laves dagen før eller hvordan opberaves den bedst for at holde sin sprødhed, hvis man ikke kan lave den lige op til servering?

    1. Hej,

      Den vil miste lidt sprødhed, men hvis den opbevares ude ved stuetemperatur og først bliver pakket ned efter den er helt kølet af, så kan det godt gå 🙂

      Kh

Skriv en kommentar