Pitabrød

opskrift på pitabrød
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de bedste og nemmeste pitabrød, som er saftige og lækre. Du får selvfølgelig lommen i brødet til at putte fyld i og ender på ingen måde med en flad bolle. Fyld dem eksempelvis med falafel, salat og dressing. Det er en super god kombination og det er nem aftensmad eller frokost.

Ingrediensliste

  • 25 g. gær
  • 1,5 dl. naturel yoghurt
  • 4 dl. vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 250 g. durummel
  • 500 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunkent vand.
  2. Tilsæt yoghurt, salt og olie.
  3. Mel tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes godt til du har en smidig dej. Den må gerne være lidt klistret, men den skal ikke være tynd. Hvis den er for tynd, så tilsæt lidt ekstra mel.
  4. Lad dejen hæve tildækket i 1,5 time.
  5. Form 10 boller og rul dem flade (brug evt. lidt durummel til at rulle med).
  6. Tænd imens ovnen på 275 grader varmluft (eller så meget den kan skrues op på) og lad en bageplade være i ovnen, så den også bliver varmet op.
  7. Når ovnen er varm nok, så tager du den varme bageplade ud af ovnen og hiver bagepapiret med dine pitabrød over på bagepladen. Bag kun en plade af gangen.
  8. Herefter bages de på anden nederste rille i ovnen i ca. 7 min. alt efter hvor god din ovn er. De skal gerne hæve helt op og blive hule.
  9. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.
  10. Fyld med ønsket fyld.
Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavede pitabrød

Her får du vores bedste opskrift på luftige, hjemmelavede pitabrød. Et hjemmelavet pitabrød er så lækkert til enten frokost eller aftensmad. Med den her opskrift får du luftige brød, som selvfølgelig har luftlommen i midten, hvor der er plads til masser af fyld. Derudover er brødene super svampede og på ingen måde tørre.

Du kan servere dem til frokost eller aftensmad. Vi elsker at lave en lille tag-selv bar med en masse lækkert fyld, så man hver især kan fylde præcis det i, som man har lyst til. Vi plejer at skære en masse grøntsager som salat, agurk, tomat, peberfrugt, gulerødder, løg og supplerer op med eksempelvis majs og ærter. Det er en super børnevenlig ret, hvor du så kan servere enten kylling, skinke, tun, oksekød, falafler eller en kombination af flere slags til. Det plejer i hvert fald altid at være et hit blandt både store og små.

LÆS OGSÅ: Falafler

opskrift på pitabrød

Lav hjemmelavet pitabrød

Det er faktisk slet ikke så svært at lave hjemmelavet pita. Selve dejen er en simpel gærdej. hele hemmeligheden ligger i, at man får bagt dem ordentligt, så de netop får hullet i midten. Sørg for at din ovn er varmet godt op og lad gerne din bageplade varme op sammen med ovnen. Når dine brød så rammer den varme bageplade, så hæver de straks og det er det, som skaber hullet i midten. Hvis du har en bagesten, så kan du også bruge den.

Fyld til pitabrød

Vi elsker pitabrød, især fordi man kan putte lige nøjagtig det tilbehør i, som man vil. Vi får det ofte til frokost, til aftensmad eller på madpakken. Vi fylder det med falafler, kylling, oksekød eller tun og så har vi altid en form for lækker dressing dertil. Her kan du lave en hjemmelavet dressing eller du kan købe en færdiglavet. En klassisk creme fraiche dressing, hvidløgsdressing eller chilimayo er specielt rigtig godt til pita. 

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hej Regitze,

      Man kan bruge begge dele 🙂 Det er en fejl, at der står to forskellige ting i ingrediensliste og beskrivelse. Det er rettet nu 🙂

      Knus

  1. Hej 🙂 jeg vil prøve at bage dine pita brød I morgen.
    Tror du man kan skifte youghurt ud med ymer ? Eller alm mælk ?

    Hilsen Astrid

    1. Hej Astrid
      Det lyder som en rigtig god ide! Du kan sagtens skifte yoghurten ud med ymer eller et andet syrligt mælkeprodukt 🙂
      God fornøjelse med bagningen!

  2. Hej MUMMUM.

    Jeg er nød til at skrive i dyb frustration.
    Det er nu anden gang jeg laver denne opskrift.
    OG DEN GÅR GAKT HVER GANG.
    Jeg følger opskrifter til punkt og prikke. Bruger god blanding af ordentlig mel og tips 00.
    Den hæver som den skal, MEEEEN er som tynd grød både før og efter hævning.
    Som om mel mængden ikke passe.
    Jeg kan slet ikke arbejde med dejen, og gør mig ked af det og får mest lyst til at smide det hele ud hver gang.

    HVAD GÅR GALT?
    Er der en fejl i opskriften.

    Mvh. Thomas

    1. Hejsa,
      Har netop bagt pitabrød efter jeres opskrift i aftes. Jeg brugte lidt mere mel end opskriften angiver og spændte bollerne op da jeg formede dem. De hvilede 30 min og blev derefter rullet ud og bagt.
      Om det gjorde en forskel, ved jeg jo ikke, men de blev flotte luftige og lækre?

  3. Jeg har lige bagt disse, men de blev desværre ikke hule indeni. Jeg har fulgt opskriften, med præcis de samme ingredienser og rørt dejen på røremaskine. Den var lind og lækker at arbejde med, men da de havde bagt var de som boller.. Hvad kan jeg have gjort forkert?? Derudover elsker jeg jeres opskrifter, og det er første gang noget er gået galt.

    Mvh Sarah

    1. Hej Sarah,
      Disse pitabrød bliver ikke helt hule indeni men mere med en masse lufthuller 🙂
      Huskede du at rulle dem flade? Siden de blev som boller?
      Vi håber, at de blev gode alligevel.
      Kh

  4. Vil afprøve pitabrødene i aften, men vil forsøge at bage dem på grillen på pizzastenen ? Mon ikke det kan lade sig gøre?

    1. Hej Louise,

      Sagtens. Du kan som regel altid bytte et surmælksprodukt ud med et andet i bagværk 🙂

      KH

    1. Hej Astrid,

      Vi bruger fingrene. Hvis du bruger kagerulle, så ruller man alt luften ud af dem og så bliver de ikke lige så svampede og luftige.

      Kh

Skriv en kommentar