Tilmeld nyhedsbrev

Nemme falafler

Nemme falafler

Opskrift til 55 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på hjemmelavede falafler. Falafler er en form for vegetarfrikadelle, som smager fantastisk i pitabrød eller som tilbehør til en salat. Det er vegetarisk mad, når det er bedst.

Ingrediensliste

  • 500 g. kikærter
  • 4 løg
  • 7 fed hvidløg
  • 4 tsk. salt
  • 4 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. koriander
  • 2 bundt persille
  • 2 tsk. chili
  • 1 dl. vand
  • 90 g. hvedemel
  • 10 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 300 g. rasp

Fremgangsmåde

1. Læg kikærterne i blød i vand i 12 timer.
2. Løg, hvidløg og persille hakkes fint.
3. Kikærter, løg og hvidløg blendes i en foodprocessor sammen med salt, spidskommen, koriander og chili.
4. (Vand tilsættes hvis farsen kører i tomgang)
5. Den blendede fars blandes med persillen og hvedemel. Tilsæt lidt havregryn hvis dejen er for våd. Lad den gerne stå og trække 30 min.
6. Falaflerne formes og rulles i rasp.
7. En pande med en masse raspolie opvarmes.
8. Falaflerne steges og lægges derefter på køkkenrulle, så de kan afdryppe.

Bedøm denne ret

En lækker opskrift på sprøde og smagfulde falafler. Vi elsker falafel og spiser det ofte som tilbehør til en god salat eller i pitabrød.

Falafler er super nemme at lave, men det kræver, at man får sat kikærter i blød, da de gerne skal stå i blød natten over. Vi synes nemlig, at friske kikærter giver det bedste resultat sammenlignet med kikærter på dåse.

Falafler har en krydret smag, så vi spiser det sammen med en kold, krydderurtedressing, eksempelvis i et pitabrød eller i et hjemmebagt fladbrød.

I Aarhus Streetfood sælger de den bedste pitabrød med falafler, som vi nogensinde har smagt. Men vi har også hørt, at der skulle være en rigtig god butik i København. Måske nogle kan give os nogle tips til en god pita falafel i storstaden?

Skriv en kommentar