Pizza med søde kartofler og hvidløg

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 timer

Samlet tid

15 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på hjemmelavet pizza med søde kartofler, mascarpone og hvidløg. En luftig og sprød hjemmelavet pizza, præcis som man får dem i Italien.

Ingrediensliste

  • Pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 200 g. mascarpone
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk. sød kartoffel
  • 2 pk. frisk mozzarella
  • salt

Fremgangsmåde

Dagen inden

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.

Næste dag

  1. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  2. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  3. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir.
  4. Smør herefter mascarpone på. Knus hvidløg og kom det ovenpå.
  5. Skær de søde kartofler i tynde skiver. Læg dem ovenpå og knus mozzarella over.
  6. Skru ovnen ned på 230 grader.
  7. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade.
  8. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig.
  9. Bag kun én pizza af gangen.
  10. Inden servering toppes pizzaerne med salt.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Pizzaovn

Køb her

Pizzahjul

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pizza med søde kartofler med hvidløg

Pizza med søde kartofler, mascarpone og hvidløg er den lækreste vegetarpizza vi nogensinde har smagt. Den er så simpel og så smager den bare helt fantastisk. Vi har først toppet bunden med et lag mascarpone efterfulgt af tynde skiver sød kartoffel. Herefter er den toppet med hvidløg og ost. Det giver en sprød og lækker pizza med den bedste hjemmelavede bund.

LÆS OGSÅ: Pizza med serranoskinke

Opskrift på pizza med søde kartofler med hvidløg

Pizza med sød kartoffel

Har du prøvet sød kartoffel før? Den søde udgave af en kartoffel, som er blevet rigtig populær i de seneste år. Måske det lyder lidt underligt at putte den på pizza, men det smager virkelig hamrende godt. Det er som en kartoffelpizza, som får den perfekte balance mellem sød, salt og sprødhed. Og hvis du ikke har mod på en sød kartoffelpizza, så skal du i hvert fald prøve en normal kartoffelpizza.

Opskrift på søde kartofler med hvidløg

Hvid pizza med mascarpone og sød kartoffel

Vi elsker en hvid pizza. Det vil sige en pizza uden tomatsauce. Selvom de fleste nok forbinder en pizza med tomatsauce, så smager denne med mascarpone og ost virkelig godt. Kombinationen af kartoffel, mascarpone og hvidløg smager så godt og vil helt sikkert få dig overbevist om, at en hvid pizza også kan noget.

Server pizza for gæster

Vi serverer ofte pizza for gæster. Så laver vi nogle forskellige varianter med forskelligt fyld. Det er et hyggeligt måltid, hvor man får smagt en masse forskellige og måske også pizzaer med lidt anderledes fyld end hvad man ville vælge ved pizzamanden, hvilket er en god ting.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar