Lækre hverdagsopskrifter
Opskrift på pommes anna
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på pommes anna, som er de perfekte kartofler at servere for gæster. Det er kartofler bagt i lag med masser af smør.

Ingrediensliste

  • 1 kg. kartoffel
  • 60 g. smør
  • 2 tsk. tørret timian
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Dagen inden 

  1. Skræl kartofler og tør dem godt.
  2. Skær kartoflerne ultratyndt på et mandolinjern.
  3. Smelt smør i en gryde.
  4. Hæld det klarede smør (undgå den hvide valle i bunden) over i en skål. Put lidt salt/peber og timian i smørret.
  5. Smør et ovnfast fad (ca. 22 x 22 cm). med smør eller olie. Du kan også beklæde det med bagepapir.
  6. Læg et lag kartoffelskiver, så det dækker hele bunden. Pensl herefter et lag smør.
  7. Læg endnu et lag kartoffelskiver og pensl med smørblandingen igen.
  8. Sådan fortsætter du, indtil alle kartoflerne er brugt eller til du når op til kanten.
  9. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  10. Læg staniol over fadet.
  11. Bag kartoflerne i ca. 60 minutter.
  12. Stik noget tyndt ned i kartoflerne for at tjekke om de er møre. Hvis de ikke er det, så skal de have lidt længere tid.
  13. Når kartoflerne er færdigbagte, så tager du fadet ud.
  14. Læg et stykke bagepapir oven på kartoflerne og læg herefter noget tungt, så de kommer til at ligge i pres. Vi putter et mindre fad i og fylder det op med nogle tunge ting, så det kommer til at ligge godt i pres.
  15. Lad fadet køle en smule af, inden det sættes på køl (med presset i).

Inden servering

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  2. Fjern presset fra kartoflerne og brug bagepapiret til at få dem op af fadet.
  3. Skær dem ud i firkanter og placer i et ovnfast fad eller bradepande.
  4. Bag dem nu i ovnen i ca. 10-15 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde.
  5. Tag dem ud af ovnen og server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på pommes anna

Her har du en super lækker og enkel opskrift på nogle rigtige velsmagende pommes anna. De er klart et fantastisk bud på en kartoffelret som du kan servere for dine gæster. For eksempel som del af en fin nytårsmenu, hvis der skal gøres lidt ekstra ud af det. Her laver du kartofler på en lidt finere måde og så ser det bare så elegant ud på et fint middagsbord. Det er nemlig en super enkel ret alle kan være med på. Det er blot skrællede kartofler skåret i rigtig tynde skiver. Derefter bliver de bagt i lag, med masser af smør og eventuelle ønskede krydderier. What’s not to like? Dine pommes anna kan både laves i muffinsforme, bradepande, fad eller i en springform.

Opskrift på pommes anna

Pommes anna tilbehør

der findes et hav af forskellige variationer af den klassiske og populære måde at lave kartofler på. Vi kan klart anbefale at servere dem med et lækkert stykke kød. Her kan vi anbefale sådan noget som en saftig fyldt mørbrad med bacon eller oksespidsbryst med selleripure og beder, og så selvfølgelig med noget lækker sovs til. Et tip til at gøre det lidt ekstra smagfuldt og lækkert er, at blande smørret med noget hvidløg eller noget revet parmesanost. Og så giver det bare den ekstra gode smagseksplosion, hvis der tilføjes nogle lækre krydderier. Det kan for eksempel været tørret timian, rosmarin eller noget helt tredje.

Let pommes anna

Det der gør retten så skøn er at den er super nem at lave. Den kan nemlig laves 1-2 dage forud den skal serveres. Det gør det helt klart nemmere på dagen hvor der kan være lidt fart over feltet, og der skal tilberedes flere forskellige retter. Når de skal bruges, skal du nemlig blot bare skære de skiver du skal bruge, i den ønskede størrelse. Derefter skal de bare varmes op i ovnen. Desuden kan de fryses ned i kartoffeltern, så det blot kan tøes op på køkkenbordet og bages inden de skal serveres.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag