Pulled duck burger Pulled duck burger Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på den bedste pulled duck burger. En saftig og smagfuld burger med confiteret and, kålsalat, mayo og syltede agurker. Ingrediensliste Marineret kål 200 g. spidskål 50 g. grønkål 1 spsk. balsamico 1 spsk. citronsaft 1,5 spsk. olivenolie 1,5 tsk. akaciehonning 0,5 tsk. dijonsennep salt/peber Andet 2 stk. burgerboller 2 stk. confiteret andelår 50 g. syltede agurker 4 spsk. mayonnaise Fremgangsmåde I den her opskrift bruger vi confiteret andelår, som er forberedt. De skal derfor bare have den sidste tilberedning i ovn eller på pande. Vi vælger at tilberede det i ovnen. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad den varme op. Placer de confiteret andelår i et ildfast fad eller en bradepande med bagepapir på. Steg andelårene i ovnen i ca. 15-20 minutter. Imens de er i ovnen, så forbereder du de resterende ting. Snit spidskål og grønkål fint (hvis du bruger grønkål på stilke, så skal du skære stilken i midten fra, da den godt kan være meget grov). Kom de resterende ingredienser til dressingen op i en beholder med låg til. Ryst det godt sammen, så dressingen tykner en smule. Smag evt. til med mere salt/peber og enten akaciehonning eller citronsaft, alt efter hvor sød/syrlig den skal være. Kom kålen op i en skål og hæld dressingen udover. Masser dressingen godt ind i kålen, så den bliver lidt mere blød i det. Sæt til side. Lun burgerbollerne på en brødrister eller 2-3 minutter i den allerede varme ovn. Tag andelårene ud. Pil andekødet fra benet med en gaffel. Del burgerbollerne og smør med mayonnaise på både over- og underbolle. Kom en god håndfuld kålsalat ovenpå. Top med confiteret and og syltede agurker. Top med overbollen. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pulled duck burger Skal du lave en smagfuld burger med and, så skal du helt klart prøve at lave denne pulled duck burger. En saftig og virkelig lækker burger, som er fyldt med confiteret and, kålsalat, mayo og syltede agurker. En rigtig juleburger, som er tilpas snasket, men som samtidig har en god balance af fedme, friskhed og syrlighed. Det er sådan en god burger skal være efter vores mening. I dag er det slet ikke så svært at købe confiteret and i supermarkederne. Stort set alle kæderne har det nemlig her op mod jul. Vi var så heldige at finde confiteret andelår i Netto. Det skulle selvfølgelig udnyttes, at man kunne lave confiteret and på den nemme måde. Når man køber det sådan, så er det confiteret i andefedtet og så skal man egentlig bare lave sidste step, hvor det varmes enten på pande eller i ovnen. Så rives kødet fra benet og så har du den lækreste and til din andeburger. LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores opskrifter på burgere Burger med confiteret and Burgeren er lavet med confiteret and. Confiteret and er en delikat spise og det er egentlig bare and, som er tilberedt i sit eget andefedt. Det giver det møreste og mest smagfulde and. I dag kan man i stort set alle supermarkeder omkring juletid købe confiteret and, enten på dåse eller i køledisken. Så skal man bare selv tilberede den sidste del. Hvis du selv har mod på det, så kan du også selv confitere anden i andefedt. Det har vi en opskrift på lige her. Udover at være med and, så har vi også lavet en frisk kålsalat, som er marineret i en sennepsdressing. Dressingen masseres godt ind i kålen, så kålen bliver lidt mere blød. Dressingen er lavet på sennep, akaciehonning, balsamicoeddike og citronsaft. Det giver simpelthen så god sød-syrlig dressing til kålen, som spiller perfekt sammen med den fede and og den søde burgerbolle. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.