Quiche Lorraine

Quiche Lorraine
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på Quiche Lorraine, som er en fransk tærte med bacon og creme fraiche. En nem madtærte, som kan nydes til aftensmad.

Ingrediensliste

  • 1 stk. færdiglavet tærtedej
  • 4 stk. æg
  • 3 dl. creme fraiche
  • 2,5 dl. mælk
  • 1 knivspids stødt muskatnød
  • 200 g. bacon i tern
  • 100 g. revet mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.
  2. Smør et tærtefad med fedtstoft. Læg tærtedejen i og skær overskydende dej af kanterne.
  3. Prik bunden med en gaffel.
  4. Forbag tærtebunden i ca. 5-7 minutter.
  5. Pisk creme fraiche, mælk, salt, peber, æg og stødt muskatnød sammen i en skål.
  6. Varm en pande op uden fedtstof. Tilsæt baconternene.
  7. Steg baconternerne til de er sprøde og gyldne. Kom dem over på en tallerken med køkkenrulle.
  8. Kom ost, bacontern og æggemassen på tærtedejen. Bag tærten i ca. 20-25 minutter i ovnen.
  9. Server den lun.
Bedøm denne ret

Opskrift på Quiche Lorraine

Quiche Lorraine er en lækker, fransk tærte med bacon og creme fraiche. Det er en rigtig nem og god madtærte, som kan nydes til både aftensmad og frokost. Samtidig er den virkelig nem at lave! Vi elsker tærter og får det ofte til enten aftensmad eller frokost. Det er også en af de retter, som smager godt koldt dagen efter til frokost. Så er der eventuelt rester, så går de aldrig til spilde. Vi har her lavet en helt klassisk Quiche Lorraine med bacon, creme fraiche og æg. Du kan dog sagtens tilføje grøntsager til den. Måske du har nogle grøntsager, som ligger og bliver slatne i grøntsagsskuffen. Så kan du snitte dem fint og komme dem i. Det kunne blandt andet være rigtig lækkert med peberfrugt, løg, squash eller gulerod.

Vi har her brugt en færdiglavet tærtedej, som blot skal rulles ud. Du kan dog sagtens lave en hjemmelavet dej. Vi har blot erfaret, at i en travl hverdag, så er det nogle gange lidt nemmere blot at købe en færdiglavet. Hvis du vil lave en hjemmelavet, så finder du her vores opskrifter på både en almindelig og en grov bund.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores tærteopskrifter

Quiche Lorraine

Tærte med bacon

Måske du har tendens til ofte at lave dine tærter med skinke. Men har du prøvet at bruge bacon? Det smager nemlig super lækkert! Men alt med bacon er jo også bare godt. Kombinationen af den sprøde og salte bacon sammen med den fede creme fraiche er så god. Det giver virkelig den perfekte balance mellem syrlighed og det salte.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar