Quinoasalat med feta og og cherrytomater

Quinoasalat med feta og og cherrytomater

Quinoasalat med feta og og cherrytomater

Opskrift til personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker vegetar quinoasalat med feta og tomater. Den er vendt i en skøn dressing, som smager dejligt til quinoasalat.

Ingrediensliste

  • 100 g. quinoa
  • 250 g. cherrytomater
  • 0,5 stk. agurk
  • 1/2 bundt persille
  • 0,5 stk. rødløg
  • 50 g. fetaost
  • 3 spsk. olivenolie
  • 0,5 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. oregano
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl quinoa grundigt i vand og kog det efter pakkens anvisning. Dræn quinoa og skyl i koldt vand. Sæt det til side.
  2. Halver cherrytomater.
  3. Halver agurk og skrab de våde kerner ud med en ske. Hak agurk i små tern.
  4. Hak persille fint.
  5. Hak rødløg i små tern.
  6. Rør dressingen sammen af olie, citronsaft og oregano. Smag til med salt og peber.
  7. Vend quinoa sammen med dressing, agurk, løg, persille og tomater.
  8. Anret på en tallerken eller i et fad.
  9. Fordel smuldret feta på toppen.
  10. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på Quinoasalat med feta og cherrytomater

En nem og lækker opskrift på den bedste quinoasalat med feta og cherrytomater. Derudover er der også feta og rødløg i og så er den vendt i en smagfuld dressing til quinoasalat. Salat med quinoa er super sundt og virkelig lækkert, da det mætter godt og er fyldt med protein. Du kan lave mange forskellige salater med kogt quinoa, men dette er én af vores absolut favoritter. Altid en sikker vinder!

LÆS OGSÅ: Bulgursalat med abrikos

Quinoasalat med feta og og cherrytomater

Salat med quinoa, feta og cherrytomater

Generelt er en salat med kombination af feta og tomat altid god. Når man så lige tilføjer quinoa til, så har du samtidig en salat, som mætter godt. Du kan derfor spise den som måltidssalat til frokost eller aftensmad. Tilføj evt. noget stegt kylling, laks eller tun til – så har du virkelig en god salat!

Quinoasalat med feta og og cherrytomater

Lækre salater med quinoa

Man kan lave så mange gode, nemme og lækre salater med quinoa. Quinoa kan du købe i forskellige farver. Man kan få hvid quinoa, sort quinoa, rød quinoa og også poser, hvor de er blandet. Smagsmæssigt er der ingen forskel, så du kan roligt blot bruge den du kan få fat i.

Vi elsker at tilføje kogt quinoa til salater, da det giver en god mæthed, eftersom quinoa er fyldt med gode proteiner. Hvis du ikke er til quinoa, så kan du også sagtens udelade det eller erstatte med eksempelvis bulgur eller couscous.

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag