Tilmeld nyhedsbrev

Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner

Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner

Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En super nem opskrift på en spændende sommersalat med quinoa, sød mango og ristede solsikkekerner. Vi spiser sommersalater i massevis her i varmen og den her er ingen undtagelse. Den er bare god til aftensmad eller som tilbehør til grillmad.

Ingrediensliste

  • 200 g. quinoa
  • 2 rødløg
  • 60 g. spinat
  • 1/2 bundt persille
  • 1 mango
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Salt
  • 1/2 tsk. paprika

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Hæld solsikkekerner ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Hæld olie, salt og paprika udover. Rør det hele godt sammen, så alle solsikkekernerne er dækket. Bag dem i ca. 6-8 min.
3. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle.
4. Kog quinoa efter anvisning på pakken. Lad det køle helt af.
5. Skræl mango og skær ud i små tern. Rødløg hakkes fint.
6. Spinat og persille skylles grundigt, hvorefter det hakkes.
7. Bland alle ingredienserne sammen i en stor skål.
8. Rør dressing sammen og fordel det udover salaten.
9. Pynt evt. til sidst med solsikkekerner. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Bedøm denne ret

Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner

Opskrift på en nem og god quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner. Quinoa er en af de såkaldte superfoods og det er der en særlig grund til. De små frø indeholder masser af næringsstoffer og så mætter de godt.

De er derfor super gode at bruge i en salat, da det giver noget mæthed og fylde til salaten. Quinoa i sig selv smager ikke meget anderledes end ris eller bulgur. Vi bruger dem også ofte som erstatning for ris, når vi får boller i karry. De har en meget mild smag og derfor kan de kombineres i forskellige retter.

I denne salat, hvor de er kombineret med sød mango og ristede solsikkekerner, får man en super god og nem sommersalat med masser af smag. Vi elsker at finde på nye sommersalater, da de er gode til grillmad, til aftensmad eller i madpakken.

LÆS OGSÅ: Melonsalat

Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner Quinoasalat med mango og ristede solsikkekerner

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven