Lækre hverdagsopskrifter

Ravioli i svampesauce med persille

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Lækker og cremet ravioli med fyld af spinat og ricotta vendt i en cremet svampesauce med masser af svampe og friskhakket persille.

Ingrediensliste

  • 250 g. ravioli med fyld af spinat og ricotta
  • 200 g. champignon
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 0,5 dl. vand
  • 0,5 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 0,25 bundt frisk persille
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl champignon og skær i skiver.
  2. Hak hvidløg og løg fint.
  3. Opvarm en pande med olie eller smør.
  4. Tilsæt løg og hvidløg og steg til de er bløde. Tilsæt champignon og sauter dem 4-5 minutter.
  5. Kog raviolien efter pakkens anvisning.
  6. Tilsæt nu vand og smuldret bouillonterning til panden.
  7. Tilsæt herefter madlavningsfløde, salt og peber.
  8. Lad det hele simre ved lav varme, imens raviolien koger.
  9. Dræn de kogte ravioli og tilsæt til panden. Vend det hele godt rundt. Smag til med salt og peber.
  10. Hak persille fint.
  11. Anret ravioli med svampe på tallerkener og drys med frisk persille på toppen.
  12. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på ravioli i svampesauce

Lav en lækker omgang ravioli i svampesauce på under 30 minutter! Det må siges at være nem og hurtig aftensmad. Vi elsker ravioli, da det er den her lækre fyldte pasta, som bare smager helt fantastisk. I denne opskrift har vi lavet det med svampe og masser af frisk persille, som lige er prikken over i’et.

Vi elsker simple pastaretter og mange af dem behøves slet ikke at have kød i sig. Denne er en vegetarisk pastaret, som er lavet med champignon og så er det hele vendt i en smagfuld flødesauce. Det behøves slet ikke at være kompliceret for at være godt.

LÆS OGSÅ: Tortellini i tomatsauce

Ravioli i svampesauce med persille

Fyldt pasta som tortellini, ravioli osv. er blevet en meget populær spise på de fleste restauranter. Det friske pasta mætter mere end tørret pasta, og er super lækkert vendt i en cremet sauce. Vi elsker nemme pastaretter, og denne er bestemt ikke en undtagelse.

Hvor kan jeg købe ravioli?
Du kan enten lave fyldt pasta som selv, men du kan også købe noget godt ravioli ude i supermarkederne. Vi købte denne ravioli i Netto fra deres eksklusive mærke ”Premier”. Den er med spinat og ricotta, og du kan få den med flere slags fyld. Den kan bestemt anbefales.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej virkelig lækker opskrift – ved du hvorfor der bag på pasta pakkerne står at de ikke må opvarmes igen efter det er lavet? Lidt ærgerligt når man har en del rest tilbage, som ikke kan lunes igen. Har det mon noget med ricottaen at gøre?

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag