Ravioli med svampefyld

Ravioli med svampefyld
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet ravioli med svampefyld. Prøv en omgang ravioli med svampe til aftensmad. Hjemmelavet pasta er så godt!

Ingrediensliste

  • Pastadej

  • 100 g. hvedemel
  • 150 g. durummel
  • 1 tsk. salt
  • 3 stk. æg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Fyld

  • 2 fed hvidløg
  • 200 g. champignon
  • 100 g. mascarpone
  • salt/peber
  • Pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Først laves pastadejen. Bland hvedemel, durummel og salt. Læg det på bordet og lav en fordybning. Læg æg og olie i.
  2. Ælt til en ensartet dej.
  3. Læg dejen på køl og lav i mellemtiden fyldet.
  4. Hak hvidløg og champignon groft.
  5. Opvarm en pande med olie og steg det godt.
  6. Dræn for evt. væske og kom det i en minihakker og tilsæt salt og peber.
  7. Lad det køle ned og bland derefter med mascarpone.
  8. Tag nu pastadejen ud fra køleskabet og del dejen i to klumper.
  9. Drys med durummel på bordet og rul de to klumper ud med en kagerulle, så det bliver så tyndt du kan.
  10. Udstik små runde ravioli (vores var 4-5 cm i diameter) og pensel kanten med et sammenpisket æg. Kom en halv teske fyld i og luk kanten med en gaffel.
  11. Fortsæt indtil du har brugt alt dej. Når du er færdig skulle du gerne have cirka halvdelen af fyldet tilbage, det skal bruges til saucen.
  12. Opvarm en gryde med vand. Kog dine ravioli i 3-5 minutter. Dræn dem og gem pastavandet.
  13. Kom nu resten af fyldet i gryden og tilsæt pastavand indtil du har en cremet sauce. Kog den op og fjern den derefter fra blusset.
  14. Anret tallerkner med 6-7 ravioli og kom sauce over. Top evt. med din favorit krydderurt.
Bedøm denne ret

Opskrift på ravioli med svampefyld

Her får du simpelthen den lækreste opskrift på hjemmelavet ravioli med svampefyld. Hjemmelavet pasta er noget af det absolut bedste og så er det samtidig et virkelig hyggeligt projekt. Det er sådan noget, som vi elsker at lave, når vi har god tid. Det kunne være en weekend, hvor man har lyst til at gøre lidt ekstra ud af aftensmaden. Så kan vi altså anbefale dig at kaste dig ud i sådan et projekt her! Vi har lavet fyldt ravioli med det lækreste svampefyld. Svampefyldet er lavet ud af svampe, hvidløg og mascarpone. Og det er også dét, som saucen er lavet på. Der tager man nemlig bare svampefyldet og blander det med lidt af pastavandet. Så får du en cremet og lækker sauce.

Til sådan en omgang hjemmelavet ravioli ville vi servere en god hvidvin. Så har du altså en virkelig god weekendmenu, hvis der skal forkæles lidt ekstra. Og selvom det måske ser lidt besværligt ud, så er det slet ikke svært og det kræver få ingredienser. Så det er lige en ret i vores ånd!

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores aftensmadsopskrifter

Ravioli med svampefyld

Ravioli med svampe

Man kan jo fylde sin hjemmelavede ravioli med stort set alt hvad hjerter begærer. Men vi kan ikke komme udenom, at pasta og svampe bare altid er en god kombination. Derfor har vi lavet det lækreste svampefyld, som er lavet med mascarpone og hvidløg. Det smager så vidunderligt og er nemt at lave. Ellers kan du også fylde din ravioli med andre ting. Det kunne være spinat og ricotta.

Tilbehør til ravioli

Sådan en omgang ravioli behøves ikke rigtig noget tilbehør. Vi laver en sauce af det resterende svampefyld og pastavand. Hvis du gerne vil have noget til retten, så kan vi anbefale en lækker tomatsalat. Det smager bare altid godt til pasta.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar