Risotto med græskar og svampe Risotto med græskar og svampe Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på den lækreste risotto med græskar og smørstegte champignon. En lækker efterårsret med hokkaidogræskar. Den bedste græskarrisotto. Ingrediensliste 1 stk. løg 3 fed hvidløg 3 spsk. raps- eller solsikkeolie 200 g. risottoris 8,5 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 170 g. hokkaidogræskar 50 g. parmesan Smørstegte champignon 200 g. champignon 2 spsk. smør salt/peber 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Hak hvidløg og løg fint. Halver græskar, fjern kerner og fjern skræl. Skær græskar i meget små stykker på ca. 1 cm og vej dem af, så du har 170 g. græskar. Rens champignon og skær i skiver. Sæt champignon til side. Kog 8,5 dl. vand og opløs bouillonterning i vandet. En gryde varmes op med olie. Tilsæt hvidløg og løg og lad det sautere til det er gennemstegt. Tilsæt græskartern og risottoris og vend godt rundt. Tilsæt bouillonvand 1 dl. af gangen. Lad risene absorbere vandet, inden du tilsætter 1 dl. igen. Sådan fortsætter du, indtil risene er færdige. Det kan godt være, at du ikke skal bruge den sidste dl. bouillonvand. Smag på risene for at vurdere. I takt med at der bliver tilsat vand, så vil græskar også blive kogt. Når græskar begynder at blive mørt, så mos det let med en gaffel, så den fine orange farve kommer frem. En anden pande varmes op med smør. Tilsæt champignon, salt og peber. Lad det stege ca. 2-3 minutter. Tag panden af varmen og sæt til side. Riv parmesan og tilsæt det til sidst til din risotto. Smag den til med salt og peber og server den sammen med dine smørstegte champignoner og evt. lidt frisk persille. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på risotto med græskar og svampe Opskrift på den lækreste risotto med græskar og smørstegte champignon. Græskarrisotto er super lækkert og det er en god måde at få brugt hokkaidogræskar, nu når de er i sæson. Din risotto får desuden også den smukkeste orange farve, hvilket bare skriger efterår. Græskar giver også en god sødme til retten, som smager helt fantastisk med de ristede champignoner. Det er en super god vegetarisk risotto, hvor du dog sagtens kan tilføje kylling eller andet kød, hvis det er. Top gerne den af med en god parmesan og lidt frisk persille. Det er lige prikken over i’et. LÆS OGSÅ: Risotto med ærter og serranoskinke Græskarrisotto Græskarrisotto er super lækkert. Det søde græskar giver en helt fantastisk smag til den cremede risotto. Vi brugte hokkaidogræskar, da de er super nemme at få fat i. Hokkaidogræskar kan bruges til mange ting, eksempelvis også denne lækre hokkaidosuppe. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.