Tilmeld nyhedsbrev

Risotto med græskar og svampe

Risotto med græskar og svampe

Risotto med græskar og svampe

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den lækreste risotto med græskar og smørstegte champignon. En lækker efterårsret med hokkaidogræskar. Den bedste græskarrisotto.

Ingrediensliste

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olie
  • 200 g. risottoris
  • 8,5 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 170 g. hokkaidogræskar
  • 50 g. parmesanost

Smørstegte champignon

  • 200 g. champignon
  • 2 spsk. smør
  • salt/peber
  • frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg og løg fint.
  2. Halver græskar, fjern kerner og fjern skræl.
  3. Skær græskar i meget små stykker på ca. 1 cm og vej dem af, så du har 170 g. græskar.
  4. Rens champignon og skær i skiver. Sæt champignon til side. Kog 8,5 dl. vand og opløs bouillonterning i vandet.
  5. En gryde varmes op med olie. Tilsæt hvidløg og løg og lad det sautere til det er gennemstegt.
  6. Tilsæt græskartern og risottoris og vend godt rundt.
  7. Tilsæt bouillonvand 1 dl. af gangen. Lad risene absorbere vandet, inden du tilsætter 1 dl. igen. Sådan fortsætter du, indtil risene er færdige. Det kan godt være, at du ikke skal bruge den sidste dl. bouillonvand. Smag på risene for at vurdere.
  8. I takt med at der bliver tilsat vand, så vil græskar også blive kogt. Når græskar begynder at blive mørt, så mos det let med en gaffel, så den fine orange farve kommer frem.
  9. En anden pande varmes op med smør. Tilsæt champignon, salt og peber. Lad det stege ca. 2-3 minutter. Tag panden af varmen og sæt til side.
  10. Riv parmesan og tilsæt det til sidst til din risotto. Smag den til med salt og peber og server den sammen med dine smørstegte champignoner og evt. lidt frisk persille.

Bedøm denne ret

Risotto med græskar og svampe

Opskrift på den lækreste risotto med græskar og smørstegte champignon. Græskarrisotto er super lækkert og det er en god måde at få brugt hokkaidogræskar, nu når de er i sæson. Din risotto får desuden også den smukkeste orange farve, hvilket bare skriger efterår.

LÆS OGSÅ: Risotto med ærter og serranoskinke

Risotto med græskar og svampe

Græskarrisotto

Græskarrisotto er super lækkert. Det søde græskar giver en helt fantastisk smag til den cremede risotto. Vi brugte hokkaidogræskar, da de er super nemme at få fat i. Hokkaidogræskar kan bruges til mange ting, eksempelvis også denne lækre hokkaidosuppe.

Følg også med på de sociale medier

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven