Salat med falafel og søde kartofler

Opskrift på salat med falafler og søde kartofler
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en smagfuld, vegetarisk salat med falafel og bagte søde kartofler. En mættende og sund salat, som du kan spise til aftensmad eller frokost.

Ingrediensliste

  • Salat

  • 10 stk. falafler
  • 300 g. sød kartoffel
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 100 g. fetaost
  • 40 g. blandet salat
  • 1 stk. avocado
  • 0,5 stk. granatæble
  • Dressing

  • 150 g. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Skræl søde kartofler og skær dem i tern.
  3. Læg dem på en bageplade med bagepapir og kom lidt olie og salt over. Vend det godt sammen.
  4. Bag dem i 25 minutter.
  5. Nu til dressingen. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Vend hvidløg med creme fraiche, citronsaft, salt og peber. Sæt på køl indtil brug.
  6. Varm falafler efter pakkens anvisning. Hvis du har lavet falafler efter vores opskrift og frosset dem ned, så kan skal de lige varmes i ovnen i 10 minutter.
  7. Hak forårsløg fint. Pil granatæble. Skær avocado i tern.
  8. Anret nu to tallerkner med blandet salat.
  9. Fordel de bagte søde kartofler. Top med avocado, granatæble og knust feta. Til sidst deles de lune falafler som lægges i salaten.
  10. Server med dressingen til.
Bedøm denne ret

Opskrift på salat med falafler og søde kartofler

Salat med falafel og bagte søde kartofler er en sund og mættende måltidssalat, som du kan spise til frokost eller aftensmad. Du kan lave hjemmelavede falafler eller du kan købe dem færdiglavede. Vi må indrømme, at vi også ofte tager den nemme løsning og køber færdiglavede, da man faktisk kan få ret gode købte falafler.

Hvis vi derimod laver dem selv, så plejer vi at lave en stor portion. For så kan man nemlig fryse dem ned og så er de nemme at tage op til eksempelvis en salat som denne. Så luner vi dem blot i ovnen, så de bliver varme igen. Du finder vores opskrift på hjemmelavede falafler lige her. 

Opskrift på salat med falafler og søde kartofler

Mættende og sund salat

Vi elsker en sund og mættende salat. Der er ikke noget værre end at få salat til frokost eller aftensmad og så ikke blive mæt af den. Derfor har vi tilføjet bagte søde kartofler til denne. Det giver en god mæthed og så smager bagt sød kartoffel bare virkelig skønt. Vi skærer dem i tern og bager dem i ovnen med olie og salt. Her kan du også sagtens tilføje lidt krydderier til, hvis det er. Det ville være super lækkert med lidt timian, rosmarin eller lidt spidskommen, hvis de skal have et mellemøstligt præg.

Opskrift på salat med falafler og søde kartofler

Salatbowl med falafler

Vi laver ofte de her salatbowls til aftensmad. Det gør det bare super nemt at få noget sundt, mættende og lækkert. Så hvis du mangler en god idé til sund aftensmad, så kan vi helt klart anbefale salat med falafel.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar