Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavede Sarah Bernhardt kager. Makronbund toppet med chokoladetrøffel overtrukket med chokolade.

Ingrediensliste

  • Mandelbunde

  • 75 g. mandelmel
  • 100 g. flormelis
  • 1 stk. æggehvide
  • Chokoladetrøffel

  • 100 g. mørk chokolade
  • 2 dl. piskefløde
  • Chokoladeovertræk

  • 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 170 grader alm. ovn.
  2. Pisk mandelmel, flormelis og æggehvide sammen. Kom det i en sprøjtepose.
  3. Gør en bageplade klar med bagepapir. Sprøjt små makronformede klatter på cirka 3 cm i diameter og 1 cm i højden (de flyder en lille smule ud).
  4. Bages i ovnen i 15-20 minutter.
  5. I mens laves chokoladetrøflen. Hak chokolade fint og kom det i en skål.
  6. Opvarm piskefløde i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen i skålen og rør godt rundt. Stil massen på køl. i 15-20 minutter. Rør i den undervejs.
  7. Når bundene er færdige, skal de køle helt af.
  8. Læg dem på en tallerken.
  9. Pisk chokoladetrøffelcremen cremet med en elpisker (vær forsigtig, så den ikke bliver overpisket) og kom den derefter på bundene med en ske. Du kan også komme den i en sprøjtepose og smøre den ud. Smør den herefter efter med en kniv, så den danner en top.
  10. Stil kagerne på køl igen i 1 time. Du kan også sætte dem i fryseren. Det kan gøre det lidt nemmere at overtrække med chokolade.
  11. I mellemtiden smeltes chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Dyp de små kager i chokoladen og lad det størkne på køl.
Bedøm denne ret

Opskrift på Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager er en klassisk kage, som man stort set altid vil finde hos konditorer. Det er en bagerkage, som består af en makronbund, chokoladetrøffel og chokoladeovertræk. Faktisk en relativ simpel kage, som slet ikke kræver mange ingredienser eller de store færdigheder i køkkenet. Kagerne smager skønne sammen med en kop kaffe eller som en del af et større kagebord.

Til selve makronbunden, der kan du enten bruge en færdigkøbt makron eller så kan du lave en omgang makroner selv. I den her opskrift har vi lavet en hjemmelavet makronbund, da vi synes det smager så lækkert og så er det slet ikke så svært at lave selv.

LÆS OGSÅ: Napoleonshatte

Sarah Bernhardt kager

Historien bag Sarah Bernhardt kagen

Historien og oprindelsen bag denne kage stammer fra skuespillerinden Sarah Bernhardt, som havde et særligt godt øje til en makron med chokoladetrøffel og chokolade. Ham der stod bag kagen blev så beæret, at han navngav kagen efter hende og det er altså sådan, at den populære kage har fået sit navn.

Mousse af chokoladetrøffel

Som creme i den simple kage er der en chokoladetrøffel, som man smører op i en top. Det er derfor faktisk en rigtig simpel kage. Hvis du vil tage den nemme løsning, så kan du bruge færdigkøbte makroner, som blot smøres op med chokoladecreme og så til sidst overtrækkes moussen med smeltet chokolade.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar