Napoleonshatte

Napoleonshatte

Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på klassiske Napoleonshatte med mørdej, marcipan og mørk chokolade. Lav dine egne konditorkager, præcis som dem man køber ved bageren. Det er en fin eftermiddagskage og hvis man laver dem i en lille udgave, så er de også rigtig fin på en kagebuffet.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 150 g. hvedemel
  • 70 g. smør
  • 40 g. flormelis
  • 1 æg
  • Fyld

  • 100 g. sukker
  • 100 g. marcipan
  • 1/2 stk. pasteuriseret æggehvide
  • Andet

  • 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Smuldr smørret i hvedemelet. Tilsæt flormelis og æg. Ælt det hurtigt sammen. Pak dejen i husholdningsfilm og læg i fryseren i en time.
  2. Bland ingredienserne til fyldet og del det 8 stykker og rul dem til kugler.
  3. Drys med mel på bordet og tag dejen ud af fryseren. Del den i 8 stykker og rul dem til kugler. Brug en kagerulle til at flade dem ud i cirka 6 cm i diameter.
  4. Tænd ovnen på 225 grader alm. ovn.
  5. Læg en kugle fyld i midten og tryk nu 3 sider op, så det ligner en hat. Gentag ved resten.
  6. Læg dem på en bradepande beklædt med bagepair.
  7. Bag dem i cirka 12 minutter.
  8. Lad dem afkøle.
  9. Smelt chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Dyp nu hver hat ned i chokoladen og læg dem tilbage på bagepapiret.
  10. Lad det størkne og server dem. Pak dem ned i en lufttæt beholder, hvis du ikke skal spise dem med det samme.

Bedøm denne ret

Napoleonshatte opskrift

Her får du opskriften på klassiske napoleonshatte med chokolade og marcipan, præcis som dem man kan købe ved bageren.

Napoleonshatte er en fin konditorkage, som er perfekt til eftermiddags- eller aftenskaffen, som består af en mørdej, en kugle af marcipan og et lag mørkt chokolade. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det vil imponere enhver, hvis du laver dine egne hjemmelavede napoleonshatte.

De kan sagtens fryses, så du skal ikke være bange for, at der er noget, som går til spilde, hvis det ikke bliver spist med det samme. De er nemlig stadig super god efter en tur i fryseren. Så kan du altid byde dine gæster på hjemmelavet bagværk.

LÆS OGSÅ: Chokoladetrøfler på 3 ingredienser

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Tags anvendt i denne opskrift

Vegetarisk Efterår Forår Sommer Vinter

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag