S’mores i fad

S'mores i fad
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Lav en omgang S’mores i fad med kiks til. Bagte skumfiduser og chokolade, som kan bruges til at dyppe kiks i. En lækker dessert.

Ingrediensliste

  • 400 g. lys chokolade
  • 250 g. skumfiduser
  • 300 g. kiks (digestivekiks, havrekiks, tuckiks, mariekiks)
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Kom grofthakket chokolade i et ildfast fad og top med skumfiduser.
  3. Bag fadet i ovnen i 10 minutter og giv det evt. et par minutters grill til sidst. Hold øje med fadet så  skimfiduserne ikke bliver for mørke.
  4. Server med forskellige kiks. Vi brugte havrekiks, digestive, tuc kiks og mariekiks.

Opskrift på s’mores i fad

Savner du de lune aftener ved bålet med skumfiduser og kiks, så lav en omgang s’mores i fad. Det er så nemt og det smager så lækkert. Vores børn elsker at være med til at komme det hele i fadet og så efterfølgende at kunne holde øje i ovnen med, at skumfiduserne smelter og bliver brune. Fadet serveres som det er og serveres med forskellige kiks til. Vi serverede med nogle digestivekiks, havrekiks, tuc kiks og mariekiks, men du kan servere med de kiks, som du har lyst til.

Så dypper man ellers bare sine kiks ned i de varme skumfiduser og chokolade. Det er en hyggelig lille dessert som man kan samles om her i de kolde måneder. Den kræver samtidig få ingredienser, så alle kan i den grad være med.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på søde sager her

S'mores i fad

Skumfiduser i fad

Sådan en omgang skumfiduser i fad med chokolade er lækkert som en lille dessert. Det er som sagt også en meget børnevenlig dessert, da børnene også nemt kan være med til at anrette fadet, inden det skal i ovnen. Vi har bare brugt en god mælkechokolade og nogle hvide store skumfiduser. Er du mere til mørk chokolade, så kan du også sagtens bruge det. Det kunne også være en blanding af både mørk og lys chokolade. Det kræver blot skumfiduser og chokolade at lave skumfiduser i fad.

S'mores i fad

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar