Sommertarteletter med kylling og grøntsager

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de lækreste sommertarteletter med kylling og asparges. De er lavet i samarbejde med Fiskars, hvor vi hver måned sætter fokus på månedens råvare. I denne måned har vi fokus på asparges og derfor er der brugt både grønne og hvide asparges i denne smagfulde opskrift.

Ingrediensliste

  • Tarteletfyld

  • 40 g. smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 450 g. kyllingebryst
  • 4 dl. piskefløde
  • 1 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 250 g. friske hvide asparges
  • 100 g. friske asparges
  • 200 g. gulerod
  • salt/peber
  • 1 bundt frisk persille
  • Andet

  • 8 stk. frossen butterdejsplade
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

Tarteletfyld

  1. Bring en gryde med vand i kog.
  2. Rens kyllingebryst og kog dem med bouillonterning i 20 minutter.
  3. Skræl gulerødder og hvide asparges og skær dem i lide større tern.
  4. Rens grønne asparges og skær dem i 2-3 cm stave.
  5. Hak persille fint.
  6. Tag kyllingebrysterne op og flens dem med en gaffel.
  7. I gryden med med vand tilsættes nu gulerodstern. Lad dem koge i 10 minutter.
  8. Herefter tilsættes hvide asparges, lad dem koge 3 minutter.
  9. Tilsæt til sidst grønne asparges og tag gryden væk fra varmen.
  10. Hæld bouillonvandet fra gryden i en skål og læg de kogte grøntsager i en anden skål.
  11. En gryde varmes op med smør.
  12. Når det er smeltet tilsættes hvedemel, hvorefter det røres sammen til en smørbolle.
  13. Tilsæt piskefløde og bouillonvand indtil saucen har den ønskede konsistens. Lav den gerne lidt tykkere end du normalt vil, da grøntsagerne og kyllingen gør saucen en smule tyndere.
  14. Rør nu grøntsager og kylling i saucen. Smag til med salt og peber og tilsæt så persille i. Anret i tarteletskallerne.

Tarteletskaller

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Læg 8 muffinsforme eller mindre ildfaste skåle på en bageplade. Smør dem med lidt smør.
  3. Del butterdej i kvadrater på 10×10 cm og læg dem over hver skål.
  4. Pensel dem med æg og bag dem i 8 minutter i den forvarmede ovn.
  5. Når de 8 minutter er gået skal de vendes. Fjern skålene under og vend skallerne. Pensel dem med æg ovenpå og bag dem yderligere 5 minutter.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på sommertarteletter med kylling og grøntsager

I samarbejde med Fiskars får du her opskriften på de lækreste sommertarteletter med kylling og grøntsager. Hvis du er trofast følger, så ved du, at vi hver måned kører et tema med månedens råvare i samarbejde med Fiskars. I denne måned er månedens råvare friske asparges og det klager vi bestemt ikke over! Man kan nemlig lave så mange lækre sommerretter med asparges.

Det blev derfor til disse smagfulde og nemme sommertarteletter med kylling og både grønne og hvide asparges. Vi har desuden blot brugt kyllingebryst, da vi synes, at det er hurtigst og nemmest, men du kan også sagtens koge en hel kylling, hvis du har tiden til det.

LÆS OGSÅ: One pot pasta med laks 

LÆS OGSÅ: Sommermad og retter

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges er en dansk klassiker, men selvom det er en klassiker, så betyder det ikke, at man ikke kan videreudvikle eller nyfortolke den. Vi synes nemlig, at den klassiske udgave egner sig mere til de koldere måneder, hvorimod denne her opskrift passer perfekt til det danske sommervejr!

Udover asparges, så har vi også brugt gulerødder og frisk persille, som også er i sæson i denne måned. Der er derfor god mulighed for at få udnyttet en masse af sæsonens råvarer  til denne lækre ret.

Selve tarteletfyldet har vi tilberedt i en Fiskars Hard Face gryde, som er fast inventar i vores køkken. Hard Face serien er blevet opdateret med en 4-lags Hardtec Superior+™-belægning, som nærmest gør det umuligt at brænde tarteletfyldet på! Derudover har lågene dertil en smart hældefunktion, som gør det nemt at hælde vand fra gryderne. Låget har en smart silikonekant, så du ikke behøver at bruge grydelapper til at hælde vandet fra.

Sommertarteletter med kylling og grøntsager

Forslag til fyld i tarteletter

Det her er vores bud på noget mere sommerligt fyld til tarteletter. Det er i hvert fald en god mulighed for at bruge en masse af de danske råvarer, som er i sæson her i juli. Du kan også udelade kylling og blot lave en vegetarisk version af fyldet. Det smager også rigtig godt og så får grøntsagerne virkelig lov til at skinne igennem!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Kan denne tartelet fyld laves to dage før? Skal man undgå persille så? Hvordan opbevares det bedst?

    1. Hej Sisse,
      Vi vil ikke anbefale at lave fyldet to dage før 🙂 Men hvis du gør det, så vil vi vente med persillen og opbevare det i en bøtte på køl.
      Kh

    1. Hej Lisbeth,

      Det kan vi godt se kan være lidt forvirrende. Men ja, der skal bruges både hvide og grønne friske asparges 🙂

      Kh

Skriv en kommentar