Spaghetti med kylling, spinat og peberfrugt
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
30 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på en lækker pastaret med spaghetti, kylling, spinat og peberfrugt. Det hele er vendt i en lækker og cremet sauce.
Ingrediensliste
- 1 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 50 g. frisk spinat
- 300 g. kyllingebryst
- 2,5 dl. madlavningsfløde
- 1,5 dl. vand
- 1 stk. hønsebouillonterning
- 1 tsk. paprika
- 2 spsk. sweet chilisauce
- 0,5 bundt frisk persille
- salt/peber
- 220 g. spaghetti
Fremgangsmåde
- Hak løg og hvidløg fint.
- Skær peberfrugt ud i strimler.
- Skær kylling ud i tern.
- Rens spinat.
- Varm en pande eller gryde op med 2-3 spsk. olie. Tilsæt løg og hvidløg.
- Sauter det et par minutter.
- Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
- Tilsæt kylling til panden. Lad det stege til det har fået farve på alle sider.
- Tilsæt peberfrugt og vend det godt rundt.
- Tilsæt vand, smuldret bouillonterning, paprika, sweet chilisauce og madlavningsfløde.
- Lad det hele simre, indtil det begynder at tykne.
- Tilsæt herefter spinat.
- Tag lidt pastavand fra spaghettien og sæt til side.
- Dræn spaghetti for vand.
- Tilsæt til panden. Rør det hele godt rundt. Hvis den virker lidt for tør, så kan du tilsætte lidt af det pastavand, som du satte til side. Smag til med salt og peber.
- Hak evt. lidt persille til toppen.
- Server med det samme.
Nem opskrift på spaghetti med kylling, spinat og peberfrugt
Lækker og nem opskrift på cremet spaghetti med kylling, spinat og peberfrugt. Det er en god pastaret, som kan laves på under 30 minutter, så det er super nem aftensmad. Vi elsker pastaretter til aftensmad, da man kan bruge præcis de ting man har og stadig lave en super god og lækker ret.
Denne er med kylling, spinat og peberfrugt. Lidt bacon der i ville ikke skade, så det kan man også sagtens tilsætte. Man kan også bytte nogle af grøntsagerne ud med eksempelvis squash, bønner eller grønkål.
LÆS OGSÅ: Pastaret med soltørrede tomater og kylling
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også påInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.