Tilmeld nyhedsbrev

Squash fritter

Squash fritter - sunde pommes frites

Squash fritter

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Lækker opskrift på sprøde squash fritter. Hjemmelavede, sunde pomfritter. De her pommes frites er det perfekte sunde tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • 1 squash
  • 1 æg
  • 100 g. pankorasp
  • 25 g. parmesanost
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at halvere squashen. Herefter fjerner du den “våde” del, som er i midten.
  2. Herefter skæres squash til tynde stave.
  3. Tør dem godt af, så de ikke er våde.
  4. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pisk æg sammen i en skål.
  5. I en anden skål blandes pankorasp, fintrevet parmesanost, salt og peber.
  6. Vend først squash stavene i æggeblandingen. Herefter vendes de i rasp-parmesanblandingen.
  7. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir med 0,5 cm. mellemrum.
  8. Bages først i 20 minutter ved 190 grader varmluft.
  9. Herefter tages de ud og vendes. Giv dem yderligere 10-15 minutter. De skal være gyldenbrune, så hold øje med dem. Ikke alle ovne varmer ens.
  10. Tag dem ud af ovnen og server med en god dressing eller som tilbehør til aftensmaden.

Bedøm denne ret

Squash fritter – sunde pommes frites

Har du prøvet det her før? Det er et sundt og lækkert alternativ til rigtige pomfritter lavet på kartofler. Vi har også prøvet bønnefritter, men fik altså lyst til at prøve med squash fritter og det skuffede ikke!

Og det er faktisk muligt at få dem rigtig sprøde. De bliver vendt i en panering af æg, rasp og parmesanost. Og de er altså bare så gode som sundt tilbehør til aftensmaden. Vi har i hvert fald fået det en del gang efterhånden.

LÆS OGSÅ: Squash frikadeller

Squash skåret i stave

Pankorasp og æg

Squash fritter - sunde pommes frites

Squash fritter - sunde pommes frites

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven