Sunde snickersmuffins lavet på kikærter Sunde snickersmuffins Opskrift til 12345678910 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sunde snickersmuffins. En lækker sund kage, som er god som sund dessert eller en nem snack. Kan laves med eller uden peanuts. Ingrediensliste Kage 200 g. kikærter på dåse 160 g. dadler 3 stk. æg 1 knivspids salt 1 spsk. peanutbutter 1 tsk. bagepulver Glasur og topping 100 g. 70% mørk chokolade 30 g. saltede peanuts Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Start med at fjerne sten fra dadler. Kikærter drænes og tørres godt. Tilsæt dadler, æg, peanutbutter, salt og bagepulver. Blend det hele sammen med en stavblender. Hæld dejen over i 6 store muffinsforme. Bag kagerne på midterste rille i ca. 30 min. (hold øje med dem, ikke alle ovne er ens). Lad dem afkøle. Smelt chokolade over vandbad. Hak peanuts groft. Fordel smeltet chokolade og peanuts udover dine muffins. Bedøm denne ret Lås skærm Sunde snickersmuffins lavet på kikærter Opskrift på sunde snickersmuffins. De er super nemme at lave og så er de svampede og lækre, præcis som kage skal være. De er uden hvid sukker og er også glutenfri, da de er lavet på kikærter. Har du prøvet kikærtekage? Selvom det lyder meget mærkeligt, så er det så lækkert og det giver virkelig den helt rigtige kagekonsistens. LÆS OGSÅ: Sunde gulerodsmuffins Vi lavede dem til vores veninder her tidligere på ugen og alle mand elskede dem. De var enige i, at konsistensen var som rigtig kage. Der var dog nogle af dem, som gerne ville have haft dem uden peanuts. Men det er jo en smagsssag. De kan sagtens udelades. Hvorfor skal jeg bruge nogle specielle dadler? De dadler vi bruger er dem man kan købe i papæske i stort set alle butikker. De er i grøntafdelingen og koster omkring 25 kr. Vi anbefaler altid at bruge disse dadler, når de skal bruges til bagning, da de er bløde og nemme at blende. Sund kage med kikærter Vi elsker at eksperimentere med sund kage. Måske du har prøvet vores opskrift på proteinbidder med chokolade? Vi har næsten altid en eller anden form for sund snack i køleskabet. Så er det nemt at tage det sunde valg, når sukkertrangen melder sig. Den her opskrift er en lækker sund kage med dadler og kikærter. De indeholder en masse vitaminer og mætter godt. At bage med kikærter giver et rigtig godt resultat, når man bager sund kage. Kikærter giver nemlig sådan en svampet konsistens, som man også får fra rigtig kage. Og bare rolig, man kan slet ikke smage kikærterne. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
De er vildt lækre altså ? Men når jeg regner kalorier ud så får jeg det til 207 pr stk, og jeg har endda lavet 10 mindre muffins i stedet for ? Så for at få ca 118 kcal til en stor muffin, vil du så måske fortælle hvilken slags peanutbutter og chokolade du har brugt?? For det må være der jeg har valgt noget forkert ? Svar
Hej Line, Åh ja det kan vi godt se, at vi har skrevet. Det var egentlig vores proteinboller som har 118 kalorier pr. stk. Den udregning du har lavet lyder rigtig. Kh Svar
Hej Hvad er det præcis man skal gøre med kikærterne. Jeg tog dem tørret fra en købe pose. Det ser ikke rigtigt ud. Hvad er processen for at opnå kikærter fra dåse. Tørre du dem i ovn, eller på et skærebræt et døgn eller osv.? Svar
Hej Pernille, Så skal de først lægges i blød i vand i 12 timer og derefter koges. Vi anbefaler helt klart at bruge kikærter fra dåse, som allerede er klar 🙂 Kh Svar
Hej, hvordan opbevarer du dem og hvor længe kan de holde sig? Kan de ex holde sig i en tætlukket beholder uden for køleskabet i nogle dage? Svar