Sunde snickerskugler med peanutbutter Sunde snickerskugler med peanutbutter Opskrift til 153045 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sunde snickerskugler med peanutbutter og knuste peanuts. Nemme dadelkugler med chokolade, havregryn og peanutbutter. De har en lækker midte af peanutbutter, som er prikken over i’et. De er så nemme at lave som en sund snack, en sund dessert eller blot som erstatning for fredagsslikken. Ingrediensliste 200 g. dadler 1 dl. vand 5 spsk. bagekakao 1,5 dl. havregryn 100 g. saltede peanuts 70 g. peanutbutter Fremgangsmåde Lav 15 små klatter med peanutbutter på et bagepapir, og læg det i fryseren indtil de er hårde. Udsten dadler (den vægt der er angivet er uden sten). Blend dadler, vand, havregryn og kakaopulver sammen til en ensartet masse i en foodprocessor. Hvis du ikke har en foodprocessor, så kan du også lægge dadlerne i blød i varmt vand. Hæld vandet fra og ælt dadlerne godt sammen med de andre ingredienser. Hak peanuts fint og hæld det i en skål. Når peanutbutter klatterne er frosne tages de ud af fryseren. Her må man lige finde en metode til at trille kuglerne, så peanutbutterklatten kommer i midten. Vi tog først en klat dadelmasse og gjorde den flad. Herefter lagde vi så peanutbutterklatten og lukkede dadelmassen rundt om og trillede til en kugle. Tril nu alle kuglerne rundt i de hakkede peanuts og stil dem på køl. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sunde snickerskugler med peanutbutter Her får du en nem og lækker opskrift på hjemmelavede, sunde snickerskugler med peanutbutter i midten. Dadelkugler lavet som små snickerskugler med dadler, kakao, havregryn, peanuts og peanutbutter. Det her er en af vores absolut yndlings sunde snacks, da de simpelthen smager så syndige. Vi laver ofte en stor portion, fryser halvdelen ned og så opbevarer vi resten i køleskabet. Så kan man altid lige snuppe en sund snickerskugle, når lækkersulten melder sig og man har lyst til noget sødt. LÆS OGSÅ: Sunde snickersmuffins Dadelkugler med peanutbutter Kombinationen af de her dadelkugler og midten af peanutbutter er helt fantastisk. De smager så syndige, selvom de er uden hvid sukker. De får i stedet deres sødme fra dadlerne. Men bare rolig, man kan på ingen måde smage dadlerne. Vi bryder os nemlig heller ikke om dadler, hvis man spiser dem uden noget. Så du kan roligt lave dem her, selvom du ikke er tørret frugt. Den der midte af peanutbutter er lige prikken over i’et og det føles lidt som at spise en sund ferrero rocher i en snickers udgave. Sunde dadelkugler med havregryn De her dadelkugler bliver lavet med dadler, havregryn, rå kakaopulver, peanuts og peanutbutter. Vi laver stort set alle vores dadelkugler med havregryn, da de er gode til at gøre kuglerne faste uden at gøre dem tørre. Vi blender desuden lidt vand i, som også er med til at gøre snickerskuglerne saftige, så de smager endnu mere syndige. Hvis du ikke kan spise havregryn eller bare gerne vil have et alternativ til dem, så kan du bruge mandelmel eller mandler, hasselnødder eller cashewnødder hakket meget fint. Du kan også erstatte med glutenfrie havregryn. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op.