Chokoladekage uden æg Chokoladekage uden æg Opskrift til 612182430 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og hurtig opskrift på en svampet og luftig chokoladekage uden æg. Den bedste bradepandekage med chokolade, som er hurtig at lave. Ingrediensliste Kage 100 g. smør 150 g. sukker 140 g. hvedemel 30 g. bagekakao 1,5 tsk. natron 2 tsk. vaniljesukker 2,5 dl. kærnemælk 70 g. mørk chokolade Topping 35 g. smør 3 spsk. færdiglavet kaffe 1 spsk. bagekakao 150 g. flormelis Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Smelt smør og bland det herefter med sukker i en skål. Tilsæt kærnemælk, vaniljesukker og natron. Pisk godt med en elpisker. Tilsæt hvedemel og kakao og rør det hele godt sammen. Hak chokolade groft og vende det i dejen. Smør en form (18×18 cm) med lidt smør eller beklæd den med bagepapir. Hæld dejen over i formen. Bages i ca. 20-25 min. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af. I en lille gryde blandes alle ingredienserne til glasuren. Varm den op ved lav varme, imens der røres. Når glasuren er ensartet, så er den færdig. Hæld den over kagen og lad den sætte sig. Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at stå til dagen efter. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på den bedste chokoladekage uden æg En lækker, svampet og simpel chokoladekage, som er lavet uden æg, men som stadigvæk er super svampet. Selvom det er en kage lavet uden æg, så er den stadig luftig og indeholder masser af chokoladestykker. Det er slet ikke nødvendigt med æg! Måske du har prøvet vores kanelkage? Det er nemlig også en kage lavet uden æg. Der behøves nemlig slet ikke at være æg i en kage. Vi har flere gange stået i den situation, at vi gerne ville bage kage, men hvor vi var løbet tør for æg. Svampet chokoladekage med kærnemælk Selvom det er en chokoladekage uden æg, olie og bagepulver, så er den stadig super svampet! Den er nemlig lavet med kærnemælk, som gør, at kagen på ingen måde bliver tør. Faktisk bliver den kun bedre af at få lov til at stå én dag eller to. Kan jeg erstatte kærnemælk med et andet surmælksprodukt? Jep, du kan sagtens erstatte kærnemælk! En god ting at vide er faktisk, at du altid kan erstatte et surmælksprodukt med et andet. Det eneste du skal være opmærksom på er, at der kan være forskel på konsistens. Eksempelvis er kærnemælk en del tyndere end skyr. Så hvis du bruger skyr, creme fraiche eller græsk yoghurt, så skal du lige blande lidt vand i det, så det er knap så tykt. Men du kan lave chokoladekagen med tykmælk, ymer, A38 eller hvad du ellers har af surmælksprodukt. En fantastisk måde at få brugt en rest på. Bradepandekage uden æg Det her er en nem, lækker og svampet opskrift på bradepandekage. Faktisk vil vi vove at påstå, at det er den bedste bradepandekage med chokolade uden æg, som vi har lavet! Den er hurtig at lave, da alle ingredienserne blot skal piskes sammen og så i ovnen. Du kan lave den i både en stor og lille bradepande. Den form vi brugte var 18 x 18 cm. Hvis du vil bage den i den bradepande, som hører med til ovnen, så ville vi gange opskriften med 3,5. Du kan også bage den i en springform. Til denne opskrift vil en springform på 19-20 cm. i diameter passe. Vi bruger denne form på 18×18 cm igen og igen. Den er simpelthen så god, hvis du vil lave kage til 6-8 personer. Du kan se den lige her. i samarbejde med PriceRunner Chokoladekage med (rigtig) chokolade og chokoladeglasur Den her chokoladekage er lavet både med kakaopulver og stykker af rigtig chokolade. Og så er den toppet med en lækker chokoladeglasur. Det er samme glasur, som vi bruger på vores kanelkage, som er den der gode kaffeglasur. Men bare rolig, du kan ikke smage kaffen! Det fremhæver blot chokoladesmagen. Hvis du dog ikke har kaffe eller bryder dig om tanken, så kan du bare erstatte med almindeligt vand. Kan jeg fryse kagen ned? Chokoladekage er desuden også en af de kager, som uden problemer kan fryses ned, så den kan laves i god tid og så blot tages op, når den skal bruges. Vi plejer faktisk at skære chokoladekagen i små stykker og så fryse dem ned. Så kan man nemlig altid tage et stykke op, når sukkertrangen melder sig og man slipper for at tage en hel chokoladekage op. Ideer til servering Du kan spise kagen præcis som den er. Ellers kan du også lave den til en helt fantastisk dessert. Skær kagen ud i mindre stykker. Anret på en tallerken med is, frisk frugt og evt. noget pynt. Det er bare en helt fantastisk dessert med chokoladekage! Følger du med på vores Instagram og Facebook? Her vil du få daglig madinspiration og masser af opskrifter.
Kan denne kage laves som ‘bund’ til en talkage? Mit barn kan nemlig ikke tåle æg og han bliver 3 år om en uge :). Svar
Hej, Vi tænker, at du godt kan bruge havredrik tilsat lidt citronsaft, så skulle du gerne få samme effekt 🙂 Kh Svar
Hej Mummum. Jeg har nu lavet denne chokoladekage to gange. En gang med bagepulver fordi jeg ikke havde natron og en gang med natron. Begge kager smagte himmelsk og så var de jo så nemme og lave. Mega lækkert med chokoladestykker. Kagerne fik dog alm. glasur med kakao. Tak for en god og nem opskrift. Svar
En aldeles fantastisk chokoladekage!! 😀 jeg er altid skeptisk over for kager uden æg, men den her er virkelig god og ryger lige i gemmebogen. Den er godt fedtet og tvivler på den kan tørre ud (det er vel ment). Jeg glæder mig til at smage den i morgen i hvert fald. Jeg lavede en karamel glasur og lagde på – det var virkelig et godt makkerpar, så lækkert. Jeg må også have prøvet den med en mere frisk glasur en anden gang 🙂 Svar
Hej Lene, Tusind tak for din søde kommentar. Det er bare skønt med feedback. Dejligt at kagen faldt i god jord 🙂 Ha en rigtig god weekend! Kh Svar
Det er den lækreste chokolade kage. Har bagt den så mange gange, og folk elsker den! 🎉🎉🎉 (Stærkt vanedannende, har lige nydt et stykke)🤣🎉 Svar
Fantastisk endelig at finde en chokoladekage uden æg, der både har lækker smag og den rigtige “chokoladekage-konsistens” Tusind tak for den… Jeg efterlyser opskrifter på andre skærekager uden æg, har I flere? Kh Marianne Svar
Hej, Ja men så skal du tilsætte lidt citronsaft for at få samme effekt. Du kan også blande mælk op i lidt creme fraiche eller skyr, så får du også samme effekt <3 Kh Svar