Taco salat med kylling

Taco salat med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en taco salat med kylling, tortillachips og masser af grøntsager. En nem mexibowl med kyllingebryst.

Ingrediensliste

  • Kylling

  • 300 g. kyllingebryst
  • 0,5 brev fajita spice mix
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Andet

  • 60 g. blandet salat
  • 100 g. cherrytomater
  • 0,5 stk. agurk
  • 100 g. majs på dåse
  • 0,5 stk. avocado
  • 50 g. tortillachips
  • 1 stk. lime
  • 0,2 bundt forårsløg
  • Dressing

  • 100 g. creme fraiche
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rens kyllingebryst og skær ud i strimler eller tern.
  2. Varm en pande op med olie. Kom kylling på.
  3. Lad det stege til det har fået farve over det hele. Krydr med fajita spice mix og smag til med salt/peber.
  4. Rør dressingen sammen af ingredienserne. Smag evt. til med mere hvidløgspulver og citronsaft. Sæt til side.
  5. Klargør alle grøntsagerne.
  6. Anret salat i bunden. Fordel grøntsagerne i små bunker.
  7. Kom kylling i midten. Top med dressing, finthakket forårsløg og tortillachips.
  8. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på taco salat med kylling

En lækker og hurtig taco salat med kylling, masser af grønt og en hurtig hjemmelavet creme fraiche dressing. Sådan her ser vores aftensmad ofte ud, hvis det skal være sundt og let på ingen tid. Den her tacosalat med kylling er nemlig hurtig at lave og så kan du bruge præcis de grøntsager, som du lige har. Her har vi brugt en blandet salatmix, cherrytomater, majs fra dåse, agurk, avocado og tortillachips. Derudover har vi blot skåret kyllingebryst ud i mindre stykker og stegt på pande i noget fajita spicemix. Det er en nem måltidssalat, som altid er en sikker vinder herhjemme blandt både store og små. Hvis vi serverer til børn, så koger vi også lidt pasta eller ris ved siden af for at give lidt mere fylde.

Den her taco salat med kylling er så god, men den kan også laves med oksekød, kikærter, halloumi eller hvad du ellers lige har. Tricket bag den her hurtige salat er, at vi blot steget kødet eller proteinet i fajita spicemix. Det er de der små krydderiposer, som man finder i den mexicanske afdeling og de koster sådan 5 kr. eller noget i den stil.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre måltidssalater her

Taco salat med kylling

Kyllingesalat med fajita

Det er bare sådan en lækker kyllingesalat med fajita, tortillachips og en hurtig dressing til. Nu har vi anrettet det lidt som en bowl, men man kan også bare vende det hele sammen, hvis du gerne vil have fordelt grøntsagerne ud. Men vi synes jo, at man også spiser med øjnene og det ser bare godt ud, når man anretter det i små sektioner. Og som sagt, så har vi blot brugt de grøntsager, som vi lige havde. Du kan bruge præcis det du har. Det kunne også være godt med edamamebønner, haricots verts, peberfrugt eller lignende. Så brug blot hvad du har til denne kyllingesalat.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar