Tærte med bacon og pølser

Nem opskrift på tærte med bacon og pølser
Opskrift til tærte Opskrift til 1 tærte

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på tærte med bacon, pølser og squash. En lækker tærte, som kan spises til frokost, til aftensmad, til brunch og meget mere!

Ingrediensliste

  • Tærtebund

  • 200 g. hvedemel
  • 110 g. smør
  • 0,5 tsk. salt
  • 3 spsk. vand
  • Fyld

  • 100 g. bacon i tern
  • 100 g. pølser
  • 90 g. squash
  • 1 stk. løg
  • 5 stk. æg
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. paprika
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skær smør i små tern.
  2. Bland alle ingredienserne undtagen vand i en skål. Start med at ælte dejen sammen med hænderne.
  3. Tilsæt lidt vand, indtil dejen samler sig. Det kan godt være, at du skal bruge lidt mere vand. Tilsæt vand indtil du har en dej, som samler sig.
  4. Sæt dejen på køl i minimum 30 min.
  5. Rul dejen ud i lidt hvedemel. Placer i et tærtefad. Skær overskydende tærtedej af. Prik bunden med en gaffel.
  6. Forbag bunden i 10 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft.
  7. Imens bunden bager, så gøres fyldet klar.
  8. Hak løg fint.
  9. Riv squash på et rivejern. Klem så meget vand ud af det, som du kan (så undgår du en våd tærtebund).
  10. Pisk æg sammen med krydderier og creme fraiche.
  11. Skær pølser i mindre stykker.
  12. En pande varmes op. Tilsæt bacon til panden.
  13. Vend det godt rundt og lad det få noget farve. Tilsæt herefter løg. Svits det sammen med bacon, indtil bacon er sprødt og gyldent. Lad det dryppe af på en tallerken med et stykke køkkenrulle på (så suger det noget af fedtet).
  14. Når bunden er forbagt, så tages den ud af ovnen. Fordel bacon, squash, løg og pølser på bunden og hæld æggemassen over.
  15. Bag tærten i ovnen i ca. 15-18 minutter, indtil den får en letgylden farve og æggemassen er fast.
  16. Tag tærten ud og lad den køle en smule af inden servering.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på tærte med bacon og pølser

En super nem og lækker tærte med sprød bacon, pølser og squash. Det er en rigtig god og nem madtærte, som kan spises til frokost, aftensmad, til brunch eller tapas. Udover bacon og pølser, så er der også revet squash og løg i. Og i selve æggemassen er der tilsat lidt creme fraiche. Det giver en smagfuld og lækker tærte.

LÆS OGSÅ: Tærte med skinke og broccoli

Nem opskrift på tærte med bacon og pølser

Bacontærte med pølser

Bacon og pølser smager bare skønt i tærte. Måske du har en rest af nogle pølser, så er de fantastiske at bruge i tærte. Det er også en super børnevenlig tærte, som børn uden tvivl vil elske. Udover squash, så kan du også tilsætte porrer, forårsløg eller hvad du måske ellers har liggende.

Bacontærte med pølser

Tærte med creme fraiche

Til æggemassen i denne tærte er der tilsat lidt creme fraiche. Det gør æggemassen cremet og lækker. I stedet for creme fraiche, så kan du også tilsætte græsk yoghurt eller skyr. Det er super, hvis man lige har en rest surmælksprodukt, som skal bruges.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar