Lækre hverdagsopskrifter

Tiramisu

Tiramisu
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på hjemmelavet tiramisu. En lækker italiensk dessert med ladyfingers, creme, kaffe, vin og kakao.

Ingrediensliste

  • 3 dl. færdiglavet kaffe
  • 3 spsk. Amaretto
  • 125 g. sukker
  • 4 stk. æg
  • 0,5 stk. vaniljestang
  • 500 g. mascarpone
  • 250 g. ladyfingers
  • 3 spsk. bagekakao

Fremgangsmåde

  1. Start med at brygge en stærk kaffe, så den kan køle af.
  2. Bland kaffe med Amaretto og sæt til side.
  3. Del æg i hvider og blommer i hver sin skål.
  4. Til blommerne tilsættes sukker og kornene fra vaniljestang (kan erstattes af vaniljesukker). Pisk det med en elpisker til det er lyst og tykt. Det skal piskes i ca. 5-10 minutter.
  5. Ved lav hastighed piskes mascarpone i æggeblommeblandingen.
  6. I en anden skål piskes æggehvider helt stive. De skal være så stive, at du kan vende skålen på hovedet uden, at det ryger ud.
  7. Vend (ikke pisk) de stive æggehvider i din mascarponeblanding.
  8. Find en dyb bradepande eller et fad frem. Vi brugte et fad, som var ca. 22 x 22 cm.
  9. Tag dine ladyfingers. Dyp dem kort i din kaffe-amaretto blanding. De skal blot hurtigt dyppes på begge sider.
  10. Placer dem i bunden af fadet. Sådan fortsætter du indtil hele bunden er dækket med ladyfingers.
  11. Fordel halvdelen af din creme ovenpå.
  12. Gentag med endnu et lad ladyfingers, som du dypper i kaffeblandingen.
  13. Top til sidst med det sidste creme.
  14. Dæk fadet til med husholdningsfilm og sæt på køl i minimum 4 timer, men meget gerne natten over.
  15. Inden servering drysses der med rå kakaopulver over. Put kakaopulver op i en trådsi og si pulveret udover, så får du et pænt og jævnt lag. Server din tiramisu med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på tiramisu

Her får du opskriften på en klassisk, italiensk tiramisu. Det er en dessert, som er lavet i lag og den består af ladyfingers, kaffe, creme, amaretto eller marsala og kakaopulver. Det er én af de absolut bedste italienske desserter, hvis du spørger os. Og samtidig er den super nem at lave og skal faktisk helst laves på forhånd, hvilket gør det endnu nemmere. Så er den nemlig hurtig at anrette og gøre færdig inden den skal serveres, hvilket vi elsker.

Det er en lækker dessert, som du kan servere året rundt. Samtidig kan vi virkelig anbefale at holde en italiensk temaaften, hvor man også laver en forret eller hovedret, som er italiensk inspireret.

LÆS OGSÅ: Panna cotta

Tiramisu

Italiensk dessert med kaffe

Det er virkelig én af de bedste italienske desserter. Og lad dig ikke skræmme af, at den bliver lavet med kaffe. Det er den perfekte kombination af de lækre ladyfingers, som bliver dyppet i kaffe og vin, creme lavet på mascarpone og fløde samt kakaopulver på toppen. Det er samtidig en rigtig nem dessert, som ikke kræver meget finesse eller præcision, da den blot bliver lagt sammen i et fad.

Kaffedessert

Det er en nem og lækker kaffedessert. Det er derfor ikke rigtig en børnevenlig dessert, men mere sådan en, som plejer at falde i god jord hos det voksne publikum. Lav gerne desserten én dag eller to før den skal serveres. Den skal nemlig have tid til at sætte sig og trække smag.

Kan jeg udelade vin? 
Ja, det kan du sagtens. Det giver selvfølgelig ikke samme resultat, men det kan godt udelades.

Min tiramisu er meget våd – hvad gør jeg forkert? 
Sørg for blot at dyppe dine ladyfingers i kaffe og vin. De skal ikke fuldstændig udblødes i væsken.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag