Lækre hverdagsopskrifter

Todelt cheesecake med hindbær

Todelt cheesecake med hindbær
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en todelt cheesecake med hindbær. Den lækreste ostekage med hindbær og vanilje, som er den perfekte sommerdessert.

Ingrediensliste

  • Kiksebund

  • 200 g. digestivekiks
  • 100 g. smør
  • Fyld

  • 2 stk. æggeblomme
  • 50 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 300 g. naturel flødeost
  • 4 dl. piskefløde
  • 2 spsk. citronsaft
  • 4 stk. husblas
  • 100 g. frosne hindbær

Fremgangsmåde

Kiksebund

  1. Smelt smør. Sæt til side.
  2. Knus digestivekiks. Dette gøres hurtigt i en foodprocessor. Du kan også putte dem i en plastikpose og så bruge en kagerulle til at rulle over dem, så de knuses.
  3. Bland de knuste kiks med smeltet smør og vend det godt rundt.
  4. Beklæd bunden af en springform (Ø21) med bagepapir. Fordel kiksefyldet i bunden og pres det godt ned.
  5. Sæt bunden på køl imens fyldet laves.

Fyldet

  1. Pisk flødeost med vaniljesukker, æggeblommer og flormelis.
  2. Pisk flødeskum til en let skum (den må ikke være pisket alt for hård).
  3. Tag en anden skål og tag halvdelen af osteblandingen og halvdelen af den piskede fløde og put det i skålen. Vend det sammen.
  4. Læg halvdelen af din husblas i blød i koldt vand (den anden halvdel skal du først bruge til det lyserøde lag, så vent med at lægge det i blød).
  5. Når husblassen er udblødt, så vrides den for vand og puttes op i en skål sammen med halvdelen af citronsaften.
  6. Put det i mikroovnen i 15 sek. af gangen, indtil husblassen er helt smeltet.
  7. Tag 1-2 spsk. af den hvide flødeoste-fløde blanding og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele blandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen (du kan evt. piske det hurtigt sammen).
  8. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund. Bank springformen ned mod bordet, så fordeler fyldet sig pænt og du får en glat overflade.
  9. Sæt din cheesecake på køl i minimum 1-2 timer, så det første lag kan sætte sig.
  10. Den anden halvdel du har tilbage af flødeost og pisket fløde skal du bruge til den anden halvdel. Til flødeosteblandingen tilsættes optøede hindbær (eller friske hindbær). Blend det sammen, så du får en ensartet masse. Vend herefter den piskede fløde i. Sæt skålen på køl, så den er klar til, når du skal lave 2. lag.
  11. Efter det første lag har sat sig, så skal du i gang med 2. lag. Læg den anden halvdel husblas i blød i koldt vand.
  12. Tag det lyserøde hindbærfyld ud, som du gjorde klar tidligere.
  13. Når husblassen er udblødt, så vrides den for vand og puttes op i en skål sammen med halvdelen af citronsaften. Nu gentager du samme proces, som med det hvide lag.
  14. Når du har tilsat husblas til det røde lag, så fordeles det oven på det hvide lag.
  15. Bank springformen mod bordet, så det øverste lag bliver jævnet ud.
  16. Sæt din cheesecake tilbage på køl i yderligere 1-2 timer, så det sidste lag kan få lov til at sætte sig. Men den må meget gerne komme på køl natten over, så den kan få lov til at sætte sig fuldstændig.
  17. Ved servering, så køres en varm, tynd kniv (skyl kniven under varmt vand og tør den af) rundt langs kanten af kagen. Løsn herefter formen forsigtigt og løft den af.
  18. Skub kagen over på et fad.
  19. Pynt evt. med friske bær, chokolade eller server den, som den er.

Bedøm denne ret

Opskrift på todelt cheesecake med hindbær

Lækker opskrift på en todelt cheesecake med hindbær. Jep, du hørte rigtigt! En ostekage med hindbær, som først består af en sprød kiksebund af digestive, så et lag med vanilje og så et med hindbær. Det er en nem og lækker ostekage med hindbær, som uden tvivl vil være den perfekte sommerkage.

LÆS OGSÅ: Cheesecake med jordbær

Todelt cheesecake med hindbær

Ostekage med hindbær og vanilje

Den her ostekage med hindbær og vanilje i to lag er både fin og lækker. Det ser nemlig så godt ud med de to lag. Og selvom det måske ser kompliceret ud, så er det faktisk slet ikke så svært! Kiksebunden er jo nem at lave, da man blot knuser kiks og blander med smør. De to næste lag er der godt nok husblas i, men lad dig ikke skræmme væk af det. Vi har prøvet at give så god en beskrivelse som muligt af vores metode. Den fejler aldrig for os og giver heller ikke klumper.

Hindbærcheesecake som en nem dessert

Den her ostekage er en nem og lækker dessert til gæster. En rigtig god dessertkage, som jo helst skal laves dagen før. Det gør også, at det hele bliver lidt nemmere, hvis du skal have mange gæster. Du skal blot pynte den inden servering, hvilket også sagtens kan ordnes timer før. Det er en af de bedste desserter med hindbær og frugt generelt.

I stedet for at lave den med hindbær, så kan du også sagtens lave den med en anden slags bær. Jordbær eller blåbær vil også være super lækkert. Med jordbær vil du nok få cirka den samme farve som med hindbær. Hvis du derimod bruger blåbær eller brombær, så vil du få en mere lilla farve, som også er super fin.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag