Tofu bowls med marineret tofu Tofu bowls med marineret tofu Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre tofu bowls med marineret tofu, grøntsager og chilimayo. Sådan her kan du nemt stege tofu til aftensmad eller frokost. Ingrediensliste Marineret tofu 200 g. tofu 2 fed hvidløg 2 cm. frisk ingefær 1 spsk. sesamolie 2 spsk. sojasauce 1 spsk. agavesirup 2 tsk. chilisauce Andet 100 g. ris 150 g. edamamebønner uden bælg 1 stk. avocado 1 stk. agurk 60 g. syltede rødløg 40 g. saltede peanuts 2 spsk. sesamfrø 1 stk. lime 2 spsk. chilimayo Fremgangsmåde Start med at klargøre tofu. Den skal lægges i pres for at få så meget vand ud som muligt. Pak tofuen ud af indpakningen. Pak det herefter ind i et rent viskestykke. Placer et tungt objekt ovenpå. Det kunne være et tungt skærebræt eller lignende. Lad det ligge i pres i 15-20 minutter, imens du gør det resterende klar. Nu til marinaden. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Skræl ingefær og riv fint på rivejern. Rør hvidløg og ingefær sammen med de resterende ingredienser og sæt til side. Kog ris efter pakkens anvisning. Skær agurk i skiver. Halver avocado, fjern stenen og skrab avocado ud med en stor spiseske. Skær i skiver. Kom edamamebønner i en si og hæld kogende vand over. Lad køle af. Skær lime i både. Efter tofu har lagt i pres, så skæres den ud i tern. Vend den med marinaden. Varm en pande op med fedstof. Kom så tofuen på. Lad den stege ved middel-høj varme, så den får en god stegeskorpe. Den skal have ca. 5-7 minutter. Saml så dine bowls med ris, stegt tofu, grøntsager, syltede rødløg, saltede peanuts og en limebåd. Server med chilimayo og drys med sesamfrø. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tofu bowls med marineret tofu Nemme og lækre tofu bowls med marineret tofu, ris og masser af grønt serveret med chilimayo. Skal den stå på vegetarisk i aften, så er de her bowls med tofu et godt bud. Tofuen er skåret ud i tern og er marineret med hvidløg, soja, agave, chilisauce og sesamolie. Så får de en dejlig smag og steges sprøde på panden. Udover stegt tofu, så er der også kogte ris, avocado, edamamebønner, agurk, peanuts og syltede rødløg på. Det er den bedste kombination, som bliver fuldendt af lidt chilimayo, som fordeles over til sidst. Vi er vilde med bowls i alle afskygninger. Det er sådan en fryd for øjet og vi skal jo huske, at vi til dels også spiser med øjnene. Og er du ny til tofu, så er det her måske en god start. Sørg blot for at få presset tofuen godt, så det ikke bliver vandet. Det kan være en fordel lige at lægge lidt pres på det. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på måltidssalater her Sådan kan du stege tofu Det her er en nem og god måde at stege tofu på. Vi presser først tofuen, så skæres den i tern og så marineres den og steges på pande. Vi kan godt lide, at siderne nærmest bliver karamelliseret, så de bliver lidt sprøde og så har man det bløde indre. Det er vildt lækkert. Tofu smager som sådan ikke af noget, så det er vigtigt, at man får givet det en form for smag. Hvis du blot steger almindelig tofu uden marinade eller krydderier, så kan det nok blive en kedelig omgang. Så få det krydret godt, så er det helt fantastisk i en bowl som denne. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.