Vafler med is Vafler med is Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på sprøde vafler med is og friske bær til. En lækker og nem dessert med is, som er hurtig at lave og som kræver få ingredienser. Ingrediensliste Sprøde vafler 3 stk. æg 75 g. smør 3 spsk. sukker 3,5 dl. mælk 300 g. hvedemel 1 tsk. bagepulver 2 tsk. vaniljesukker 1 tsk. citronsaft Til bagning 50 g. smør Tilbehør 1 liter is 125 g. hindbær flormelis Fremgangsmåde Smelt smør og lad det køle af. Fordel æggeblommer og æggehvider i hver sin skål. Pisk æggeblommer sammen med de resterende ingredienser. Pisk æggehvider helt stive. Vend dem forsigtigt i dejen (de skal vendes i og ikke piskes). Varm dit vaffeljern op. Smør det med lidt smeltet smør og hæld ca. 1 dl. dej i (alt efter hvor stort dit vaffeljern er). Bag indtil de er gyldenbrune. Læg dem over på en bagerist, så undgår du, at de danner fugt i bunden og bliver bløde. Server vaflerne med en kugle is, friske bær og flormelis. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på vafler med is Uh, sådan en omgang vafler med is og lidt friske bær skal man ikke undervurdere! Det er simpelthen så lækkert og den perfekte dessert eller søde ting til eftermiddagshyggen. Nu har det kolde vejr gjort sit indtog og vi får lyst til at hygge indendøre med stearinlys tændt og lidt godt til eftermiddagshyggen. Og inden det går løs med æbleskiver, gløgg osv., så fik vi altså lige lyst til sådan en klassisk omgang vafler med is. Sprøde gammeldagsvafler, som bliver toppet med en kugle is, lidt friske bær og flormelis. Det bliver jo ikke bedre. Det er noget, som vi alle elsker herhjemme og som er nemt at bikse sammen til weekendhyggen eller eftermiddagshyggen. Vores opskrift på vafler giver sprøde vafler, som blot bliver bagt i et vaffeljern. Du kan bruge et belgisk vaffeljern eller et almindeligt gammeldags vaffeljern. Vi har altid elsket de her fine hjertevafler og de smager altså bare skønt med en kugle is til. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på desserter med is her Vafler til is Det her er en god og nem opskrift på vafler til is. De her sprøde og søde vafler går godt sammen med en god kugle is. Vi har lidt sukker i dejen, men du kan også tilføje mere, hvis du vil have en endnu sødere vaffel. Vi synes blot, at man også får sødme fra is og lidt flormelis ovenpå, så vaflen må heller ikke blive alt for sød. Vi har brugt en straciatellais med chokoladestykker i, men det ville også være super med en almindelig vaniljeis. Og serveres de her om sommeren, så ville vi nok også gå all in på sommerbær og især danske jordbær til. Mums, så kan vi næsten ikke komme i tanke om noget bedre! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.