Waldorfsalat

Waldorfsalat

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på waldorfsalat med æble, bladselleri, vindruer og valnødder, som er vendt i en lækker dressing lavet på fløde og creme fraiche. Server din gammeldags waldorfsalat til vildtkød, gammeldags oksesteg eller flæskesteg.

Ingrediensliste

  • Salat

  • 2 æbler
  • 2 stilke bladselleri
  • 50 g. valnødder
  • 160 g. vindruer
  • Dressing

  • 2 dl. creme fraiche
  • 3 spsk. piskefløde
  • 0,5 tsk. sukker
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Skær æbler i tern. Rens bladselleri og skær i tynde skiver.
  2. Kog vand og hæld over valnødderne. Lad dem trække 2 minutter i det kogende vand. Det fjerner nogte af bitterheden i dem. Du kan også springe dette trin over.
  3. Halver vindruer.
  4. Rør dressingen sammen og smag til med sukker og salt.
  5. Vend alle ingredienserne med dressingen.
  6. Anret i en skål og pynt med lidt valnødder.
  7. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Bedøm denne ret

Opskrift på waldorfsalat

En super nem og lækker opskrift på waldorfsalat med æble, bladselleri, valnødder, fløde og vindruer. En skøn gammeldags salat, som er perfekt tilbehør til stegen eller et stykke oksekød. Det er en rigtig efterårssalat! Den er vendt i en lækker dressing lavet på creme fraiche og fløde – sådan en rigtig mormordressing. Den let-syrlige dressing passer perfekt til de søde æbler og druer og syrligheden fra bladselleri.

LÆS OGSÅ: Flæskesteg med sprøde svær

Waldorfsalat

Gammeldags waldorfsalat

Den her gammeldags waldorfsalat er perfekt som tilbehør til steg, gammeldags oksesteg, vildtkød osv. Den er lavet på gammeldags manér med æbler, valnødder, vindruer og bladselleri og så er den vendt i en dressing lavet på creme fraiche og fløde. Selvom det er en lidt mere snasket salat, så passer den perfekt som tilbehør til de tunge efterårsretter.

Hvis du ikke er til valnødder, så kan du også sagtens udelade dem eller bytte dem ud med ristede mandler eller hasselnødder. Det er selvfølgelig ikke helt sådan man laver den på gammeldags manér, men det smager også virkelig skønt.

I forhold til æbler, så kan du bruge lige præcis de æbler du har lyst til. Vi kan godt lide et letsyrligt, men stadig sødt æble. Vi elsker blandt andet at bruge danske æbler i efteråret, når de er i sæson. Det giver en waldorfsalat, som har den perfekte balance mellem syrlighed og sødme. Hvis du er mere til helt søde æbler, så kan du selvfølgelig også bare bruge det.

FØLG OGSÅ MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også påInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag